fredag den 2. september 2011

Min skakinteresse!

Jeg lærte reglerne til skak da jeg var barn, men spillede ikke særlig meget dengang.
I mine tidligere voksenår spillede jeg meget ofte med min onkel/morbror, som var skakspiller i klub og havde ”arvet” det efter sin far, min morfar, som også var passioneret skakspiller, og endda opnåede, at blive Københavnsmester i tidernes morgen.

Jeg blev siden hen meldt ind som medlem af Herlev Skakklub som jeg spiller fast i, og ved siden af deltager jeg ofte i Brønshøj Skakforening's turneringer.

Tidligere år har jeg også deltaget i andre turneringer arrangeret af Københavns Skak Union rundt omkring, men det gør jeg ikke mere...

Herlev Skakklub har til huse i en gammel bygning, nemlig Marielyst på Herlev Hovedgade 172 med indgang fra J. E. Pitznersvej og har fast spilleaften hver mandag aften.

                                       Herlev Skakklub, Marielyst, 02-09-2011

Herlev Skakklub, Marielyst, 02-09-2011

Kontaktstedet Marielyst huser bl.a. også Herlev frimærkeklub samt diverse patientforeninger og sygdomsforeninger.

Brønshøj Skakforening har til huse på Frederikssundsvej 118A i Brønshøj og har fast spilleaften hver torsdag aften.


                                          Brønshøj Skakforening, 01-09-2011

Herlev Skakklub har - udover en holdturnering, som jeg ikke spiller fast i - hvert år tre faste turneringer, nemlig Herlev-Mesterskabet (Guldhornsturneringen), Vinterturneringen og Forårsturneringen.

Skak er et ganske interessant spil synes jeg, og atmosfæren i sådan en klub er overmåde hyggelig.

Under et parti nyder jeg gerne en kop kaffe og/eller en vand.

Desværre er jeg ikke selv særlig god til spillet, spiller i 3. klasse og ligger kun med et mere eller mindre fast ratingtal på mellem 1200 og 1400.

Ikke desto mindre nyder jeg partierne, atmosfæren og den ro der er i en skakklub.

Og jo, nogle gange vinder jeg da også et parti!

Ps. Mine partier gemmer jeg og ligger til download under “Rapporter” på min hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar