søndag den 29. april 2012

Møn 29/4 2012


Søndag den 29/4 2012:

                     Dronning Alexandrines Bro, Kalvehave, Møn, 29-04-2012

Vi var på heldagstur til Møn i dag.
Vejret var Ok med temperaturer op mod 14 grader C, en del sol, men med en lidt for frisk vind fra øst.
Vi lagde ud ved Mandemarke Haver og Busene Have, sidstnævnte sted fandt vi en fin Natugle i et løvtræ.

                                        Natugle, Busene Have, 29-04-2012

Videre til Bødkermosen hvor vi “ædlede” en flot Vendehals omkring 300 m nede ad traktorsporet!
Vi så den begge rigtig fint!
Og den blev naturligvis efterfølgende meldt ud på Bird Alarm BMS!
Herudover havde vi bl.a. 1 Lærkefalk fou., 2 Bynkefugle rst. og 1 Tornsanger rst.
Ved Jydelejet var “det bedste” nok 5 Rødstjert rst. og sy. samt 2 hunf. Broget Fluesnapper fou.!
Vi sluttede af ved Stege Sukkerfabriks jordbassiner hvor der – udover en del rastende Bjergænder - bl.a. kunne noteres 1 han Knarand rst., 1 han Vandrefalk ofl. og vi (jeg!) hørte 1 Ringdrossel!

                     Bjergand, Stege Sukkerfabriks jordbassiner, 29-04-2012

Turens obs. er indtastet i DOFbasen og yderligere foto's fra turen kan ses via. mit Picasa Webalbum.

LFR & FDE

lørdag den 28. april 2012

Rødrygget Svale negativ ved Hejresøen, Vestamager 28/4 2012


Lørdag den 28/4 2012:

                                      Hejresøen, Vestamager, 28-04-2012

LFR ringede i eftermiddags og fortalte, at der var meldt en rastende Rødrygget Svale
ud ved Hejresøen på Vestamager.
Vi kørte straks derud, men kom lige akkurat lidt for sent, idet den i de to følgende timer desværre ikke blev genfundet, trods omkring 30 twitcheres tilstedeværelse!

              Twitchere (Rødrygget Svale), Hejresøen, Vestamager, 28-04-2012

               Twitchere (Rødrygget Svale), Hejresøen, Vestamager, 28-04-2012

Helt tomhændet kom vi dog ikke hjem, idet vi bl.a. hørte paukende Rørdrum og iagttog “årets første” Mursejler fou.

                                Mursejler, Hejresøen, Vestamager, 28-04-2012

Turens obs. er indtastet på DOFbasen.


fredag den 27. april 2012

Kohejre på Møn 27/4 2012

Fredag den 27/4 2012:

                       Dronning Alexandrines Bro, Kalvehave, Møn, 27-04-2012

Vi var på tur i dag, men startede først lidt op ad formiddagen, da LFR først skulle til tandlæge. I mellemtiden blev en Kohejre meldt ud ved Ålebæk Strand på Møn.
Og den valgte vi naturligvis at tage ned og se, da vi begge manglede den som DK-art!
Vi var dernede ved 13-tiden og straks vi kom præsenterede Tim Andersen m.fl. den for os, idet den sad på et gelænder/altan til et hus for enden af Ålebæk Strandvej.
Her sad den fint og pudsede sig, for derefter at flyve ned på græsplænen og give sig til at fouragere!
Det var en meget flot obs., se billedserien af fuglen herunder:










Bagefter tog vi forbi Bødkermosen, hvor Lars Adler Krogh opdagede en trækkende Sort Glente som vi iagttog på nogen afstand mellem en flok Musvåger!
Her var også 1 ad. Vandrefalk ofl. og 1 ad. (ret tidlig!) Lærkefalk fou./trk.
I selve “mosen” havde vi i øvrigt bl.a. både 1 Rødstjert rst. og 1 han Gærdesanger sy.
Herefter tog vi hjem igen, en god tur og et nyt DK-kryds rigere! :)
Turens obs. er indtastet på DOFbasen!

LFR & FDE


Twitchere (Kohejre), Ålebæk Strand, Møn, 27-04-2012

onsdag den 25. april 2012

Blå Glente negativ i Småland, Sverige!


Tirsdag den 24/4 2012:

                               Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012


                       Skådare, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi var på langfart i går tirsdag den 24. april, nemlig helt oppe ved Tranebo, Dumme mosse ved Jönköping i Småland efter den “stationære” Blå Glente!
Vi tog afsted fra Sandbyvej kl. 8:25 og over Helsingør-Helsingborg og nåede fugletårnet ved Tranebo, Dumme mosse kl. 11:50.
Akkurat lige før vi kom var den Blå Glente set tage højde og trække ud af området, og trods vi (+ omkring 50 andre skådare) blev og spejdede efter den i knap 7 timer (!) kom den ikke tilbage... Øv!
Vi kiggede dog også noget på det tilstedeværende fugleliv i mossen, her var blandt andet 1 ad. Sangsvane, 3 Canadagæs, 6 Krikænder, 12 rastende og trompeterende Traner, 2 Storspover, 2 territoriehævdende Dobbeltbekkasiner, 1 Sortspætte (hørt), 4 Landsvaler, 3 Ravne, 1 Stenpikker osv. osv.
Som et “plaster på såret” kom kl. 14:46 en meget fin 2k Steppehøg trækkende over mossen, og den valgte heldigvis at blive i området, idet vi efterfølgende så den fouragere lavt over området gentagne gange, det var en meget flot og fin obs.!

                    Steppehøg 2k, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi tog hjemad kl. 18:40 og var hjemme på Sandbyvej, Herlev igen kl. cirka 22:22 – en lang, men udmærket tur rigere.
Turens pris blev rundt regnet 650 kr. pr. mand (eller lidt derover!) - dækkende færgeafgift, benzinpenge og lidt aftensmad (grillkorv) på en rasteplads på hjemvejen + snold på færgen.
Yderligere foto's fra turen kan ses her og et dagbogsnotat (+ de vigtigste obs.) er lagt på Svalan!

LFR & FDE

lørdag den 21. april 2012

Ganløse Ore, Kikhavn (Slettebjerggård) og Farum Overdrev 21/4 2012

Lørdag den 21/4 2012:

Vi var på tur i dag, først forbi Ganløse Ore, hvor vi hurtigt hørte den stationære Rødtoppede Fuglekonge synge ved T-krydset Savværksvej/Kalkværksvej – det lykkedes også at se den ganske fint i gran og i selskab med en almindelig Fuglekonge!
Herefter kørte vi til Slettebjerggård ved Kikhavn i Hundested for – om muligt – at finde en Ringdrossel, den fandt vi dog desværre ikke her, og det gjorde det ikke bedre, at det regnede ret kraftigt næsten hele tiden.
Vi kørte så tilbage til Hovedstaden og besøgte så Farum Overdrev, hvor der havde været meldt Ringdrosler ud for nyligt, og sørme ja!
Vi fandt en fin 2k (brun fugl med svag lys halvmåne) Ringdrossel fouragerende ved hestefoldene!
Herudover havde vi også ca. 60 Bramgæs trk., 1 ad. Duehøg fou., 1 Huldue ofl. og sidst, men ikke mindst en 2k han Husrødstjert rst. og sy.
Herefter tog vi hjem!

Se turens obs. via. DOFbasen.

fredag den 20. april 2012

Vest- og Sønderjylland April 2012

Vi har netop været på en 3-dages fugletur til Vest- og Sønderjylland i perioden 17-19. april, læs om turen i rapporten her.
Rapporten bliver senere lagt online på hhv. Netfugl og Travellingbirder.
Turens obs. kan i øvrigt ses af DOFbasen.


                                          Blåbjerg Klitplantage, 17-04-2012

søndag den 15. april 2012

Porsemosen, Jonstrup Å og Vaserne (Store Kalv) 15/4 2012


Søndag den 15/4 2012:

                                          Kroppedal Museum, 15-04-2012

                                         Porsemosen (Nybølle Å), 15-04-2012

                                        Porsemosen (Nybølle Å), 15-04-2012

I dag lagde vi ud med et morgenbesøg i Porsemosen ved Egedal efter Pungmejse og da vi kom et stykke ned ad Nybølle Å mødte vi JHC, som fortalte at han netop havde set en han! Der gik ikke lang tid før jeg hørte en kalde og lidt efter fik vi øje på 2 Pungmejser, heraf en flot han og samtidigt hørtes 1 kalde i nærheden, så hele 3 fugle har der været!!!
Vi meldte dem efterfølgende ud på Bird Alarm BMS!
Udover Pungmejserne var her paukende Rørdrum og op mod 5 territoriehævdende Rørhøge og omkring 5 syngende Løvsangere mv., det var fornemt!
Efter turen i Porsemosen tog vi til Jonstrup Å, hvor vi kiggede efter Svaleklire og Bjergvipstjert, dem så vi dog ikke, men en lille overraskelse var her, nemlig 1 han
af Husrødstjert som sad på en stolpe på marken!
Vi sluttede af med at køre til Vaserne, hvor vi fra fugletårnet spejdede ud over Store Kalv efter de udmeldte Sorthalset Lappedykker og der lå rigtig nok 4 stk's alene midt ude på søen!
Herefter kørte vi hjem...

Nb: Fredag den 13/4 var vi i øvrigt et smut forbi Græse Strandenge, hvor vi bl.a. hørte
en udmeldt Plettet Rørvagtel!

Turens obs. kan i øvrigt som vanligt ses af DOFbasen.

torsdag den 12. april 2012

Nordsjælland 12/4 2012

Torsdag den 12/4 2012:

Vi var på tur i dag, denne gang til Melby Overdrev, hvor vi gik rundt i et par timer i det fine vejr.

                                            Melby Overdrev, 12-04-2012

Udvalgte arter var bl.a. en flok Bramgæs hørt trk., 2 Hedelærker rst. (heraf 1 sy.), “årets første” Landsvale fou./trk. NØ, 1 Ravn ofl., 3 Stenpikkere rst. samt 1 Stor Tornskade rst. - det var såmænd udmærket!
Vi besluttede os herefter, for at tage forbi Favrholm Voldgrav på vejen hjemad, for at kigge efter den Nilgås der havde været udmeldt der de seneste dage, men den var desværre negativ – men her kom 1 Rød Glente trk. NØ kl. 13:02 og her var også både Stor og Lille Præstekrave – én ad. af hver!
Desuden en hel del forskellige andefugle...

                                           Favrholm Voldgrav, 12-04-2012


                                            Favrholm Voldgrav, 12-04-2012

Se evt. vores obs. via. DOFbasen.

søndag den 8. april 2012

Hellebæk Avlsgård 8/4 2012

Søndag den 8/4 2012:

Påskedag

Vi var på træktur til Hellebæk Avlsgård i dag, i pænt vejr med jævn nordvestenvind, og hvor vi obsede fra det meste af dagen, med op mod omkring 20 andre birdere.
Det blev en hel god dag med en del træk, heraf 4 Røde Glenter trk. NØ, 3 Rørhøge trk. NØ (+ 1 ad. han rastende), 9 Fiskeørne trk. NØ og som prikken over i-et 1 fin ad. hun Blå Kærhøg trk. NØ.
Den Lille Flagspætte trommede i perioder aktivt og en Stor Tornskade sad og sang ved Avlsgården...
Turens obs. kan ses af DOFbasen.

fredag den 6. april 2012

Så fik jeg min Fiskeørn!

Langfredag den 6/4 2012:

Smør- og Fedtmosen.

Lille lokaltur til Smør- og Fedtmosen i dag gav bl.a. 1 Rød Glente trk. NV kl. 09:59, 1 Duehøg trk. NØ kl. 10:00 samt (endelig!) 2 Fiskeørne trk. NØ (begge over Smørmosen hhv. kl. 10:11 og 10:16) !!!

Øvrige obs. fra turen kan ses af DOFbasen.

Nb. Et Egern hoppede rundt og Japansk Hestehov blomstrer nu med en pæn bestand i Smørmosen.

                                           Egern, Smørmosen, 06-04-2012

                                           Egern, Smørmosen, 06-04-2012

                                 Japansk Hestehov, Smørmosen, 06-04-2012

torsdag den 5. april 2012

Nordsjælland 5/4 2012

Skærtorsdag

Torsdag den 5/4 2012:

Tur til Nordsjælland i jævn sydvestenvind og megen sol samt 8 grader C.
Vi lagde ud ved Hellebæk Avlsgård for at se noget træk, og gerne en Fiskeørn!
Men den kom desværre ikke...
I det hele taget var der ikke meget træk i luften – og “bedste” arter var vel nok 2 Duehøge territoriehævdende, 1 hunf. Blå Kærhøg rst., 1 Lille Flagspætte territoriehævdende (hørt kaldende og trommende flere gange), 2 Ravne rst. og 1 Stor Tornskade rst.
Kl. 12:50 brød vi op og tog forbi Solbjerg Engsø, hvor vi kiggede efter rastende og trækkende fugle.
Her var bl.a. 2 ad. Sangsvaner rst., 4 Bramgæs rst., 1 Duehøg fou., 35 Traner trk. NØ (pænt langt ude kl. 14:42), 5 Hulduer ofl., 2 Ravne rst. mv.
Herefter kørte vi hjem, stadig uden Fiskeørn på listen...
Se evt. vores obs. fra turen på DOFbasen.

tirsdag den 3. april 2012

Gilbjerg Hoved 3/4 2012

Tirsdag den 3/4 2012:

                                     Fuglekiggere, Gilbjerg Hoved, 3-4-2012


                                     Fuglekiggere, Gilbjerg Hoved, 3-4-2012

Vores første træktur til Gilbjerg Hoved i dag, hvor vi obsede stort set hele dagen - i tidsrummet kl. 9:00 til kl. 16:40 - fra stenen på toppen af Gilbjerg sammen med den faste observatør APR og MBB + omkring 10 andre birders.
Fugletrækket var dog ikke særligt imponerende da vinden ikke var helt god til Gilbjerg (svag SV drejende til NØ – vinden skal jo helst være i SØ!), men vi havde dog alligevel bl.a. 1 Rød Glente trk. (kl. 11:56), 2 Duehøge (1 fou. + 1 trk. Ø kl. 14:06), 1 han Kærhøg sp. trk. NØ (som virkede slank og langvinget i håndkikkert, men vi fik desværre ikke skopet på den og den kom kl. 15:02), 2 Rørhøge rst./trk. V, 9 Traner trk. NØ (kl. 16:09), 1 Huldue trk. V, 1 Ravn rst., 8 Misteldrosler rst./trk., 1 Bjergvipstjert hørt trk. (kl. 09:35) osv. osv.
På vejen hjem sås fra bilen yderligere 12 Traner trk. NØ over Græsted.
Læs evt. mere om lokaliteten og dens fugle på Gilbjerg-bloggen og se vores obs. via. DOFbasen.