lørdag den 23. juni 2012

Skak 2012 !

                                                Herlev Skakklub (Marielyst)

Denne Skt. Hans aften har jeg netop modtaget mit nye ratingtal i skak af vores formand i Herlev Skakklub, Kenneth Nielsen - via. ratingkartoteksdanmarksmester Bjørn Laursen - og tallet er, efter et par gode turneringer i hhv. Brønshøj Mesterskabet 2012 og Herlev Skakklubs Forårsturnering 2012 – steget fra rating 1294 til rating 1508, dvs. en stigning på i alt 214 ratingpoint i løbet af to turneringer!
I Brønshøj Mesterskabet 2012 scorede jeg 5 ½ af 9 point, med kun et enkelt nederlag og i Herlev Skakklubs Forårsturnering 2012 scorede jeg 6 ½ af 7 point, uden nederlag og med kun en enkelt afgivet remis!
Herlev Skakklubs hjemmeside stod blandt andet efterfølgende dette:

I gruppe 3 var Frank Desting urørlig og afgav kun en enkelt remis til Erik Bremer. Flotte 6,5/7 blev det så til. 3 spillere opnåede 4 points (suk) og for sidste gang inden sommereferien kom lommeregneren atter frem. Med 2 streger under lykkedes det for Willads Villadsen og Thomas Bundgaard at få 10,5 i korrektion mod Frank Laursens 10,0 points. Dermed en delt 2. plads til Willads og Thomas.

Tillykke til alle vinderne.”

Det bliver spændende at se, om jeg kan holde mig deroppe ratingmæssigt og i den nye klasse, når den nye sæson starter op efter sommerferien i august 2012.

Indtil da god sommer og Skt. Hans aften!