Vi (LFR og undertegnede) var i går (fredag den 6/1-12) på tur til Nordsjælland og Hundested.
Vi lagde ud med et par timers havobs. ved Rågeleje Strand i den hårde NV-vind og her kom en del fugle, herunder 6 Mallemukker og 2 fine Storkjover som det “bedste”!
Vi kørte herefter forbi en mark ved Ramløse, hvor der var rapporteret om rastende Hulduer og fandt dem hurtigt, i alt 7 stk's.
Sølvhejren ved Holløse Bredning var i dag desværre negativ...
Videre til Ullerup Skov hvor vi havde hele 2 Spurveugler meget flot fremvist, det var fornemt, men selvom vi nu har set en del Spurveugler denne vinter har vi desværre aldrig hørt dem sige noget endnu...
Vi sluttede af ved Solbjerg Engsø hvor vi bl.a. havde 2 ad. Havørne siddende fint i “skarvtræerne” på øen.
Øvrige obs. kan naturligvis ses af DOFbasen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar