lørdag den 17. marts 2012

Borreby Mose 17/3 2012

 Lørdag den 17/3 2012:

                                   Fuglekiggere, Borreby Mose, 17-03-2012

                                                Borreby Mose, 17-03-2012

                                                Borreby Mose, 17-03-2012

Vi tog i dag på tur til Borreby Mose ved Skælskør på Vestsjælland.
Vejret var først overskyet og diset, men det klarede flot op med en del sol og temperatur omkring hele 10 grader C.
Vi obsede fra landevejen gennem mosen i hele 4 timer og TV-vært Søren Ryge Petersen kom pudsigt nok forbi og spurgte os om der var noget spændende at se på!
Vi viste ham så i skopet en af de – nyligt ankomne - 2 Store Kobbersnepper der fouragerede i mosen, men dem havde han vist set en del af på Tipperne for nylig...
Nå' men yderligere var her masser af andefugle (herunder 4 Sangsvaner trk. N - samt rastende Blisgæs, Grav- Krik- Spids- Pibe- Knar- og Skeænder + Lille Skallesluger med videre og en del vadefugle såsom Vibe, Hjejle, Stor Præstekrave, Storspove og Klyde - samt af “rovtøj” en Rød Glente
trk. N og en 2k Fjeldvåge fouragerende, men desværre ingen Rørhøg endnu!
En udmærket tur sluttede ved 14-tiden og vi tog direkte hjem.
Vores obs. kan som vanligt ses via. DOFbasen.

                                          Vibe, Borreby Mose, 17-03-2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar