Viser opslag med etiketten Herlev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Herlev. Vis alle opslag

fredag den 12. januar 2018

Fuglelivet i Herlev lokalområde's moser





Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune.
Med link til seneste fugleobservationer i DOFbasen.

Frank Desting
Herlev – år 2017


Smør- og Fedtmosen

Beskrivelse:
Smør- og Fedtmosen er et større fredet område med småsøer, omgivet af mark- og engarealer (Kildegårdens jorder) syd og øst for mosen, gennemløbes af Tibberup Å - og er beliggende i Herlev og Gladsaxe Kommune.
Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egtl. anlægsarbejde siden 1960.
De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen. På markerne - omkring Kildegården (Naturcenter) - drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold.



Fuglelivet:
Området har et varieret dyre- og planteliv; der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt; bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns - og, ikke mindst masser af sangfugle. Af mere fåtallige ynglefugle ses bl.a. Spurvehøg, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Vibe, Skovskade, Gøg, Natugle, Sanglærke, Stor Flagspætte, Sumpmejse, Halemejse, Pungmejse, Træløber, Grå og Broget Fluesnapper, Stillits, Dompap og Kernebider. Herudover har ynglet landets måske næststørste Sjagger-koloni nær mosen. Denne koloni er dog de aller seneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par Sjaggere i mosen.

Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om hel del rovfugle som f.eks Musvåger, Hvepsevåger, Spurvehøge, - men også mere fåtallige arter ses årligt; Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Lærke- og Dværgfalk, og - med lidt held - ses Vandrefalk. Selv Kongeørn, Lille Skrigeørn og Havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over mosen, primært om foråret - ifm. megen østenvind - kan pæne flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter; på - og over Kildegårdens jorder ses et betydeligt antal pibere, Gule Vipstjerter, lærker, svaler, drosler, Stenpikkere og Bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Selve fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal eller omkring Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er Duehøgen en årlig gæst med 1-2 ind., udover 3-6 faste Musvåger, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg.

Enkelte år ses endvidere overvintrende Rørdrum.

Visse år ses invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange småfugle, - bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne, en overvintringsplads for Skovhornugler, som pr. 2010 er begyndt, at yngle i området.


Omkring 400 arter af højere planter er truffet i området, heriblandt flere sjældne arter, f.eks Gul Bartsie (som tidligere var anset for forsvundet fra landet - og i øvrigt af Dansk Botanisk Forening blev kåret som "årets fund" på Sjælland 1999!


Observationssteder:
Fugletårn opført i Smørmosen. Desværre nu (foråret 2009) brændt ned til grunden.

Nyt fugletårn opført i Smørmosen foråret 2012.


Husk!
Hunden skal føres i snor. Der er mulighed for at hunden kan slippes løs i en del af Træbanken.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:




Sømosen

Beskrivelse:
Sømosen er en lille bynær fredet mose, beliggende i Ballerup og delvis Herlev Kommune. Mosen var tidligere kraftigt tilgroet, men op gennem 80´erne blev der via Ballerup Kommune foretaget omfattende naturgenopretning, hvor der blev genskabt store åbne vandflader samt øer og holme, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve og hunde. Sømosen afvander gennem Sømose Å til Harrestrup Å, der udmunder i Kalveboderne. Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.


Fuglelivet:
Sømosen er efter genopretningen i 80erne blevet en rigtig lille oase med et rigt fugleliv. Udover den store Hættemåge-koloni yngler hele 3 lappedykker-arter (Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker og Gråstrubet Lappedykker, tidligere også Sorthalset Lappedykker) samt mange andefugle (Knopsvane, mange Grågæs, Gråand, Krikand (?), Skeand (?), Taffeland og Troldand). Desuden yngler her adskillige vandhøns (Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne). Af vadefugle ses ynglende Vibe og Lille Præstekrave. Fjordterne ses fouragerende hele sommeren og yngler også. Spurvefuglene er bl.a. repræsenteret ved ynglende Gøg, Nattergal, mange sangere (Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger), Gærdesmutte, Jernspurv, Grønirisk og Rørspurv. Det største "trækplaster" for fuglekiggere er nok ynglende Pungmejse, arten har dog desværre ikke ynglet i mosen de senere år, men ses af og til om forået.

Forår og efterår er Sømosen en glimrende rast- og træklokalitet; andefugle såsom Grågæs og diverse ænder (bl.a. Atlingand, Krikand, Spidsand, Pibeand, Knarand og Skeand) kan iagttages, af rovfugle ses et pænt antal Musvåger, færre Hvepsevåger - samt fåtallige trækgæster som Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Fiskeørn (ofte fouragerende) - og med lidt held Dværg- og Vandrefalk. Der er endda noteret både Sort Glente og Steppehøg trækkende over mosen. Spurvehøg og Tårnfalk kan iagttages hele året. Rørdrum er iagttaget enkelte gange. Ved østenvind kan endvidere iagttages trækkende Traner. Også mange vadefugle ses rastende i mosen i træktiden (Strandskade, Vibe, Lille Præstekrave, Hvidklire, Svaleklire, Tinksmed, Mudderklire, Dobbeltbekkasin og - af og til Skovsneppe). Desuden ses Svartbag og Sildemåge og endda Rovterne af og til. Af spurvefugle raster og trækker en hel del lærker, pibere, Gule Vipstjerter, svaler, drosler og finker i og over mosen. Skægmejse træffes af og til, Rødstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Grå og Broget Fluesnapper, Rødrygget Tornskade samt Lille og Stor Gråsisken ligeså og en raritet som Drosselrørsanger har gæstet mosen et enkelt år.

I vinterhalvåret kan bl.a. iagttages Fiskehejre, en hel del andefugle; Knopsvane, Grågås, Trold- og Taffeland, undertiden Krikand, Skeand og Stor Skallesluger - samt ved kuldefremstød fra nord trækkende Sangsvaner, Sæd- og Canadagæs, vandhøns (i frostperioder bl.a. Vandrikse fouragerende frit synlig på kloshold ved Sømose Å samt undertiden Enkeltbekkasin samme sted), Spurvehøg, Musvåge og Tårnfalk, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg, undertiden Isfugl, Stor Flagspætte, Skovskade, Musvit og Blåmejse, undertiden Skægmejse, Sortmejse, Halemejse, Træløber, af og til Korttået Træløber, Fuglekonge, Gærdesmutte og Rødhals, visse år invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange farvestrålende finker (Kernebider, Grønirisk, Stillits, Grønsisken, Stor Gråsisken, Dompap, Bogfinke og Kvækerfinke).


Observationssteder:
Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.
Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:



Kagsmosen

Områdebeskrivelse:
Kagsmosen er en lille fredet mose, beliggende i Københavns Amt (delvis Rødovre og Herlev Kommune) bestående af tørvegrave, rørsump, kanaler, åbent vand og parkarealer - i øvrigt helt omgivet af by.
Der er alt i alt registreret omkring 200 forskellige fuglearter og omkring 435 forskellige højere plantearter i mosen.



Fuglelivet:
Af ynglefugle ses bl.a. Lille Lappedykker og undertiden Gråstrubet Lappedykker, en hel del andefugle, - f.eks Knopsvane og Grågås, visse år Troldand, Musvåge, Rørhøg, vandhøns og mange forskellige spurvefugle; Gøg, Stor Flagspætte, Skovskade, Sumpmejse (?), Halemejse, Sjagger, Nattergal, Rødstjert (2010), - af egentlige sangere Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger. Gærdesmutte, Jernspurv, Stær og Rørspurv yngler også fast i mosen. Tidligere år har den relativt sjældne Pungmejse ynglet i mosen. På Vestvolden op til mosen eller i selve mosen yngler ofte Spurvehøg.

Korttået Træløber er konstateret ynglende fra år 2012.

Forår og efterår er Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende fugle; andefugle såsom Grågås, Krikand, Skeand, Trold- og Taffeland, af rovfugle en del Musvåger og færre Hvepsevåger, Spurvehøg, af og til Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg og Dværgfalk, også Traner passerer årligt mosen, af vadefugle ses bl.a. Vibe, Mudderklire, Dobbeltbekkasin, Skovsneppe, af spurvefugle bl.a. Sanglærke, svaler, pibere og drosler - samt undertiden Skægmejse, Stenpikker og Bynkefugl, Grå og Broget Fluesnapper, diverse sangere, Fuglekonge og en hel del finker.

I vinterhalvåret er der ofte en hel del andefugle; bl.a. Knopsvane, Krikand, Troldand - samt undertiden Stor Skallesluger, Fiskehejre, vandhøns, af rovfugle ses Spurvehøg og Musvåge, visse år Duehøg, herudover en hel del spurvefugle, eksempelvis Stor Flagspætte, Skovskade, Halemejse, Træløber, Gærdesmutte og Rødhals, undertiden Isfugl og Vandstær - samt en hel del drosler - og visse år pæne flokke af Silkehale. De senere år har også kunne træffes Korttået Træløber i mosen. Desuden træffes diverse finker såsom Bogfinke, af og til Kvækerfinke, Dompap, Grønirisk, Grønsisken, Stor Gråsisken, Kernebider og Stillits.

Ligeledes kan man om vinteren med fordel besøge den til fods nærliggende lokalitet Harrestrup Å, Islev, hvor især stykket mellem Brunevang og motorvejen kan opvise både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert!

Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=lokalitet&hiddenlok=101240&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato









tirsdag den 19. februar 2013

Nordjylland Februar 2013


                                              Hanstholm Havn, 17-02-2013


Weekendtur til Nordjylland 17 - 18. februar 2013:

LFR og undertegnede tog i perioden 17 – 18. februar på ”weekendtur” til Nordjylland.
Formålet var at få flere nye ”årsarter”, herunder Topskarv og Gråmåge samt mulig Amerikansk Sølvmåge i Hanstholm Havn, Kongeørn i Lille Vildmose, Stor Hornugle i Kongerslev samt Toplærke i Hirtshals

Vejret var Ok – begge dage med op mod 3 graders varme, skyet og let-frisk vind fra VSV.
Der lå spredt snedække og der faldt lidt slud- og snebyger på førstedagen.


Søndag den 17/2 2013:

Vi tog afsted fra Sandbyvej kl. 7:55 og kørte over Storebæltsbroen og op gennem Jylland, direkte til Hirtshals, dog med enkelte mindre pauser undervejs.
Vi nåede således Hirtshals ved middagstid og spottede hurtigt 6 Toplærker omkring rabatten og på taget af Netto nær stationen, de var fine!
Vi kørte herefter ned på Hirtshals Havn og spiste vores medbragte frokost, mens vi så på fuglene i havnen, herunder en ad. Ride.
Herefter tog vi til Fjerritslev Vandrerhjem, hvor vi kort pakkede ud mv. og derpå tog vi gennem Vejlerne til Hanstholm Havn, hvor vi nåede til om eftermiddagen.
Vi brugte tiden her på at kigge efter Topskarv, Amerikansk Sølvmåge og Gråmåge!
Vi fandt langt om længe Topskarven, en 2k, siddende på ydermolen, men desværre ikke nogen af de andre arter...
Tilbage til Fjerritslev, hvor vi opsøgte Fjerritslev Kro, som var ved at lukke – så vi måtte opsøge et pizzaria for aftensmad, som vi tog med tilbage til vandrehjemskøkkenet og spiste.

Mandag den 18/2 2013:

Vi stod tidligt op og spiste vores medbragte morgenmad i vandrehjemskøkkenet - samt drak lidt kaffe fra automaten.
Klokken 8:15 kørte vi så mod Kongerslev og Lille Vildmose.
Ved Kongerslev var Stor Hornugle desværre negativ, men i Lille Vildmose spottede vi en ad. Kongeørn laangt ude over Høstemark Skov samt yderligere en 2k+ i et grantræ ved Tofte Sø, det var rigtig godt!
Vi spiste vores medbragte sandwich'es og basser ved Tofte Sø-tårnet, mens vi spejdede efter Kongeørn mm, men der var i det hele taget ikke mange forskellige fuglearter i Vildmosen.
En stationær Hvidøjet And ad. han lokkede nu ved Sminge Sø i Midtjylland, og vi kørte sydover, og nåede søen om eftermiddagen, hvor vi også hurtigt fandt fuglen fou. i selskab med en Taffeland hun.
Herefter kørte vi hjemad med et enkelt stop ved Kildebjerg rasteplads, hvor vi lige var inde og spise aftensmad, og nåede Herlev efter i alt 1020 km., kl. 20:20.
En god tur var slut.
 


Turens pris blev i alt omkring 1900 kr; herunder vandrehjem (enkeltværelse med sengelinned/håndklæde): 335 kr., km-penge: 915 kr., brobizz: 223, 25 kr., mad og snold mv.: cirka 430 kr. - i alt 1903,25 kr.

Nb.: Turens observationer er indtastet på DOFbasen

Vi nåede samlet alt i alt op på omkring 48 fuglearter og 2 pattedyrarter.

Tak til LFR for en god tur.

Frank Desting
Februar 2013

tirsdag den 1. maj 2012

Gråhovedet Værling ved Gislövs stjärna i Skåne 1/5 2012



Tirsdag den 1/5 2012:


Vi tilbragte 1. maj i Skåne, nærmere betegnet Gislövs stjärna ved Simrishamn, hvor Sveriges fugleart nr. 500 (!) var blevet opdaget for et par dage siden, nemlig Gråhovedet Værling!
Vi kørte fra Herlev kl. 8 og over Øresundsbroen og vi ankom til Gislövs Stjärna kl. 9:40. Der gik omkring en halv time før end fuglen lod sig se, i alt tre gange i løbet af den times tid vi var der, heraf én gang frit eksponeret på en gren i et minuts tid, det var fint!
Der var masser af andre twitchere i området, se følgende foto's:




Bagefter kørte vi lidt rundt i Skåne og kiggede fugle og vi var forbi følgende lokaliteter; Vombs ängar, Silvåkra, Krankesjön, Näsbyholmssjön, Näsbyholm, Punkt 106, Börringe, Havgårdssjön og Börringesjön og så et væld af fugle, se dagbogsnotat nedenfor, som også er lagt på Svalan!
På vejen kørte vi lige forbi ICA hvor vi købte nogle dejlige pølser (Bamsegrill) og stark senap med hjem til aftensmaden!
Et vellykket twitch var overstået!

Læs evt. mere om den Gråhovedet Værling her!

LFR & FDE

1.5: Skåne:
Vejr; sol - let skyet, op mod 15 grader C og 4-8 m/s ØNØ.
Malmö; Rørhøg 1 rst. (set fra bilen kl. 08:35). (LFR, FDE).
Oxie; Rød Glente 2 rst. (set fra bilen kl. 08:41). (LFR, FDE).
Rynge; Rørhøg 1 ad. han fou. (set fra bilen kl. 09:01). (LFR, FDE).
Gislövs Stjärna, - kl. 09:40 – 10:55; Rød Glente 2 rst., Vibe 1 rst., Landsvale 1 fou., Rødstjert 1 sy., Stenpikker 1 rst., Munk 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Løvsanger 2 sy., Gransanger 2 sy., Jernspurv 1 sy., Engpiber 1 hørt, Hvid Vipstjert 1 rst., Stillits 1 hørt, Gråhovedet Værling 1 han rst. (viste sig frem tre gange på omkring en time, første gang kun set flygtigt flyve fra busk ned mod græsset, anden gang set rimeligt siddende i en pilebusk, tredje gang set siddende på en nøgen gren frit eksponeret og set rigtig godt et minuts tid), Gulspurv 1 sy. (LFR, FDE + 100).
Järrestad; Gul Vipstjert 1 rst. (set fra bilen kl. 10:58). (LFR, FDE).
Vombs ängar, - kl. 11:42 – 12:22; Hvid Stork 2 rst. (1 fou., 1 på rede - mærket), Grågås 80 rst., Skeand 2 rst. (1 par), Rød Glente 5 rst., Rørhøg 1 han fou., Vibe 10 rst., Storspove 2 rst. (heraf 1 på rede), Brushane 2 han (sdr.) rst., Sanglærke 2 rst. (1 sy.), Stenpikker 1 rst., Gul Vipstjert 3 rst., Stær 11 rst. (LFR, FDE).
Silvåkra, Krankesjön, - kl. 12:25 – 13:55; Toppet Lappedykker 36 rst., Skarv 1 ofl., Knopsvane 4 ad. rst., Grågås 22 rst., Taffeland 2 rst., Troldand 1 rst., Hvinand 2 rst., Rød Glente 8 rst., Musvåge 1 rst., Rørhøg 2 territoriehævdende (1 ad. han, 1 hunf.), Fiskeørn 1 trk., Lærkefalk 1 fou., Tårnfalk 1 fou., Trane 2 rst. (1 par dansende!) + 15 trk., Hvidklire 2 rst., Fjordterne 8 ad. fou., Gøg 1 han sy., Mursejler 3 trk., Landsvale 4 trk., Digesvale 2 trk., Rødstjert 1 sy., Bynkefugl 1 rst., Sivsanger 1 sy., Munk 1 sy., Løvsanger 3 sy., Rørspurv 2 rst. og sy. (LFR, FDE).
Stenröd; Rød Glente 1 rst. (set fra bilen kl. 14:25). (LFR, FDE).
Everlöv; Rød Glente 1 rst. (set fra bilen kl. 14:27). (LFR, FDE).
Slimminge; Rød Glente 1 rst. (set fra bilen kl. 14:33). (LFR, FDE).
Näsbyholmssjön, - kl. 14:40 – 14:45; Gravand 2 rst., Knarand 2 rst. (1 par), Rød Glente 1 rst., Rødben 1 rst., Fjordterne 1 ad. rst. (LFR, FDE).
Näsbyholm, - kl. 14:48 – 15:40; Rød Glente 4 rst., Kongeørn 1 4k+ rst. (set flot i flugt flere gange), Rørhøg 2 fou., Fasan 18 rst., Trane 2 ofl., Ravn 1 rst., Løvsanger 1 sy. (LFR, FDE).
Punkt 106, Börringe; Fjeldvåge 1 rst. (set fra bilen kl. 15:49). (LFR, FDE).
Havgårdssjön, - kl. 15:50 – 16:10; Toppet Lappedykker 2 rst., Rød Glente 2 rst., Rørhøg 1 hunf. fou., Sortterne 1 fou., Fjordterne 1 ad. fou., Landsvale 35 fou., Bysvale 6 fou., Tornirisk 2 rst., Gulspurv 2 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Börringesjön, - kl. 16:16 – 16:40; Rød Glente 6 rst., Havørn 2 ofl. (LFR, FDE).
Peberholm; Rørhøg 1 hunf. fou. (set fra bilen kl. 17:10), Bramgås 6 fou. (set fra bilen kl. 17:10). (LFR, FDE).

1.5: Skåne:
Södergårda; Hare 1 rst.
Näsbyholmssjön; Hare 1 rst.
Havgårdssjön; Hare 1 rst.
Börringesjön; Hare 1 rst., Dådyr 12 fou.

onsdag den 25. april 2012

Blå Glente negativ i Småland, Sverige!


Tirsdag den 24/4 2012:

                               Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012


                       Skådare, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi var på langfart i går tirsdag den 24. april, nemlig helt oppe ved Tranebo, Dumme mosse ved Jönköping i Småland efter den “stationære” Blå Glente!
Vi tog afsted fra Sandbyvej kl. 8:25 og over Helsingør-Helsingborg og nåede fugletårnet ved Tranebo, Dumme mosse kl. 11:50.
Akkurat lige før vi kom var den Blå Glente set tage højde og trække ud af området, og trods vi (+ omkring 50 andre skådare) blev og spejdede efter den i knap 7 timer (!) kom den ikke tilbage... Øv!
Vi kiggede dog også noget på det tilstedeværende fugleliv i mossen, her var blandt andet 1 ad. Sangsvane, 3 Canadagæs, 6 Krikænder, 12 rastende og trompeterende Traner, 2 Storspover, 2 territoriehævdende Dobbeltbekkasiner, 1 Sortspætte (hørt), 4 Landsvaler, 3 Ravne, 1 Stenpikker osv. osv.
Som et “plaster på såret” kom kl. 14:46 en meget fin 2k Steppehøg trækkende over mossen, og den valgte heldigvis at blive i området, idet vi efterfølgende så den fouragere lavt over området gentagne gange, det var en meget flot og fin obs.!

                    Steppehøg 2k, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi tog hjemad kl. 18:40 og var hjemme på Sandbyvej, Herlev igen kl. cirka 22:22 – en lang, men udmærket tur rigere.
Turens pris blev rundt regnet 650 kr. pr. mand (eller lidt derover!) - dækkende færgeafgift, benzinpenge og lidt aftensmad (grillkorv) på en rasteplads på hjemvejen + snold på færgen.
Yderligere foto's fra turen kan ses her og et dagbogsnotat (+ de vigtigste obs.) er lagt på Svalan!

LFR & FDE

tirsdag den 31. januar 2012

Husrødstjert ssp. semirufus i Skåne

Tirsdag den 31/1 2012:

Efter at der i nogle dage på Club 300 havde været skrevet om den østlige race af Husrødstjert (ssp. semirufus) ved Rålehamn, Tjällran i Skåne besluttede LFR og undertegnede i dag, tirsdag den 31/1-12, at tage derover og se den, og den var da også meldt PP på Club 300 da vi kørte om morgenen.
Vi tog over Helsingør-Helsingborg og turen gik faktisk ret hurtigt, idet vi kørte fra Sandbyvej, Herlev ved 9-tiden og var derovre kl. 10:34.
Vi fandt straks stedet og mødte flere svenske skådare som ledte os til præcis hvor fuglen opholdt sig, og vi fandt den selv forholdsvis hurtigt, idet den rastede i og omkring tangen nord for de to bunkers ved Rålehamn.
Den var meget speciel og flot, en 2k han, se foto's:

                              Skådare, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

             Husrødstjert ssp. semirufus, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

                 Husrødstjert ssp. semirufus, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

Det skal dog understreges, at det ikke (endnu!) er nogen selvstændig art, men en østlig race af Husrødstjert!
Men det er meget muligt, at den – på et senere tidspunkt – bliver splittet op i art, og den således bliver et slags “sofa-kryds” for os på sigt.
Efter at have set os mætte på fuglen kørte vi til Torekov (forgæves efter Topskarv!), herefter til Hardeberga stenbrott (forgæves efter Stor Hornugle!) og sluttelig (endnu engang!) til Alnarpsparken (forgæves efter Perleugle!) – hvem sagde det var let at twitche! ;)
Nå' men vi fik da den vigtigste af dem alle, og tog over Øresundsbroen hjem igen, endnu en god tur var slut!
Læs mere om Husrødstjerten og se vejbeskrivelse her!
Nb. Der er lagt lidt obs. og et et dagbogsnotat ind på Svalan.