Viser opslag med etiketten Svalan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svalan. Vis alle opslag

onsdag den 16. maj 2012

Fremtidige blogindlæg...


Jeg har skrevet det før og nu gentager jeg:
Fremover vil jeg ikke beskrive samtlige af vores ture i felten...
Dels er det for tidskrævende og dels er det vel begrænset hvor mange der læser bloggen.
Vores observationer vil alligevel kunne ses via. DOFbasen/evt. Svalan og foto's vil kunne ses via. mit Picasa Webalbum.
Det er dog muligt, at jeg fx. vil skrive om de lidt større ture og måske med et link til hvor man kan læse nærmere om disse (rapporter).
Tak fordi I læste med!

Mvh
Frank Desting
2730 Herlev


XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

onsdag den 25. april 2012

Blå Glente negativ i Småland, Sverige!


Tirsdag den 24/4 2012:

                               Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012


                       Skådare, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi var på langfart i går tirsdag den 24. april, nemlig helt oppe ved Tranebo, Dumme mosse ved Jönköping i Småland efter den “stationære” Blå Glente!
Vi tog afsted fra Sandbyvej kl. 8:25 og over Helsingør-Helsingborg og nåede fugletårnet ved Tranebo, Dumme mosse kl. 11:50.
Akkurat lige før vi kom var den Blå Glente set tage højde og trække ud af området, og trods vi (+ omkring 50 andre skådare) blev og spejdede efter den i knap 7 timer (!) kom den ikke tilbage... Øv!
Vi kiggede dog også noget på det tilstedeværende fugleliv i mossen, her var blandt andet 1 ad. Sangsvane, 3 Canadagæs, 6 Krikænder, 12 rastende og trompeterende Traner, 2 Storspover, 2 territoriehævdende Dobbeltbekkasiner, 1 Sortspætte (hørt), 4 Landsvaler, 3 Ravne, 1 Stenpikker osv. osv.
Som et “plaster på såret” kom kl. 14:46 en meget fin 2k Steppehøg trækkende over mossen, og den valgte heldigvis at blive i området, idet vi efterfølgende så den fouragere lavt over området gentagne gange, det var en meget flot og fin obs.!

                    Steppehøg 2k, Tranebo, Dumme mosse, Småland, 24-04-2012

Vi tog hjemad kl. 18:40 og var hjemme på Sandbyvej, Herlev igen kl. cirka 22:22 – en lang, men udmærket tur rigere.
Turens pris blev rundt regnet 650 kr. pr. mand (eller lidt derover!) - dækkende færgeafgift, benzinpenge og lidt aftensmad (grillkorv) på en rasteplads på hjemvejen + snold på færgen.
Yderligere foto's fra turen kan ses her og et dagbogsnotat (+ de vigtigste obs.) er lagt på Svalan!

LFR & FDE

søndag den 8. januar 2012

Brundrossel i Bergkvara, Växjö, Småland, Sverige

 Søndag den 8-1 2012:

Sveriges blot anden Brundrossel (læs mere her!) blev opdaget for et par dage siden i Bergkvara, Växjö, Småland og i dag – søndag den 8/1-12 - var LFR og jeg ovre at twitche den!
Vi tog afsted fra Sandbyvej, Herlev ved 8-tiden og med færgen over Helsingør-Helsingborg og nåede Bergkvara, Växjö kl. 11:25.
Forinden var vi lige et smut forbi Helsingborg Havn og se og fotografere den stationære 2k Hvidvingede Måge på klods hold!

                            Hvidvinget Måge 2k, Helsingborg Havn, 08-01-2012

Men da vi nåede frem til “gerningsstedet” var Brundroslen set, men fløjet igen sammen med en stor flok Sjaggere!
Der var ikke en drossel at se i miles omkreds og stemningen var ikke så god blandt de mange, både danske og svenske twitchere...
Pludselig – efter nogen tid - blev droslen imidlertid meldt ud et par kilometer fra det sted vi var – og vi afsted over stok og sten – endelig fandt vi stedet og efter et stykke tid havde vi alle fået set Brundroslen meget fint, mens den bl.a. fouragerede blandt de mange Sjaggere på en mark - nu stor glæde blandt de mange birders!
Den sås fint i skop, men var desværre lidt for langt væk til et foto, så jeg fik ingen billeder af droslen.

                  Twitchere, Bergkvara, Växjö, Småland, Sverige, 08-01-2012

Inden vi tog hjem igen over Helsingborg-Helsingør brugte vi et par timer ved Vyssle myr i Skåne, hvor vi – lidt optimistisk – eftersøgte Tjur!
Den fandt vi desværre ikke, men der var Sortspætte (hørt) og Fyrremejse (set) som det “bedste”!
Ellers en fin tur op mellem de store “tallskogar” med de flotte indsøer og de mange små røde træhuse. Der lå i øvrigt lidt sne på vejene rundt omkring deroppe.
Vi var hjemme på Sandbyvej, Herlev igen ved 19-tiden og havde da kørt 493 km. og prisen for km.-penge og færgeafgift blev 490 kr.
Hertil kom lidt snold på færgen...
En god tur var slut!
Nb: Turens obs. er indtastet på Svalan, hvor der også er lagt et dagbogsnotat på dansk.

mandag den 5. december 2011

Sabinemåge i Skåne!

LFR og undertegnede var atter i Sverige i dag – mandag den 5. december – denne gang primært for, at se den stationære 1k Sabinemåge ved Skansenbadet, Båstads hamn i Skåne.
Vi tog afsted fra Sandbyvej i Herlev ved 9-tiden og tog over med færgen Helsingør-Helsingborg og nåede til Skansenbadet, Båstads hamn kl. 10:58.
Vi fandt hurtigt stedet hvor den skulle være, idet der stod flere svenske skådare og havobsede på stedet.

                       Skådare, Skansenbadet, Båstads hamn, Skåne, 05-12-2011

Den var nu ikke PP lige med det samme, men kom efter lidt tålmodig venten og præsenterede sig fint, ja faktisk var den så lidt sky, at man kunne komme ind på en afstand af 2 m (!) fra den, mens den fouragerede på stranden, ofte i selskab med en 1k Dværgmåge.

                       Dværgmåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

                       Sabinemåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

                              Sabinemåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

Den fløj også en del rundt så man rigtigt kunne se dens trefarvede vinger, meget flot fugl!
Efter dette vellykkede twitch kørte vi op til Torekovs hamn og kiggede efter Topskarv, der skulle opholde sig her, men desværre forgæves.
Her var dog bl.a. en fouragerende Tejst helt inde i havnen!

                                     Tejst 1k (vdr.), Torekovs hamn, 05-12-2011

Herefter kørte vi sydpå, nemlig til Alnarpsparken ved Malmø, hvor der skulle være stationær Perleugle, som skulle opholde sig i en thuja, men den var desværre heller ikke PP trods intensiv eftersøgning i lidt over en time.
Vi kørte nu hjem over Øresundsbroen og nåede Sandbyvej, Herlev igen ved 17:30-tiden – en god tur var slut!
Vi havde kørt i alt 322 km. og turens pris blev omkring 400 kr. (benzinpenge, færgeafgift og brobizz).

Nb. Turens arter er efterfølgende blevet indtastet på Svalan og følgende dagbogsnotat er lagt ud samme sted:

5.12: Skåne, Sverige:
Vejr; 2-4 grader C, 6-8 m/s NV, 4/8.
Varalöv; Rød Glente 1 rst., Musvåge 1 rst. (LFR, FDE).
Hallandsåsen; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
Skansenbadet, Båstads hamn, - kl. 10:58 – 12:55; Rødstrubet Lom 1 (vdr.) rst., Toppet Lappedykker 1 rst., Sule 2 ad. fou., Skarv 8 rst., Hvinand 1 hun rst., Svartbag 1 ad. rst., Dværgmåge 2 fou. (1 ad., 1 1k), Ride 5 rst. (3 ad., 2 1k), Sabinemåge 1 1k fou. (set på indtil 2 m's afstand fouragerende på stranden, ofte sammen med 1 1k Dværgmåge, men fløj også lidt rundt i området), Lomvie 1 rst., Gærdesmutte 2 rst., Rødhals 1 syng., Gransanger 1 rst., Hvid Vipstjert 3 rst. (LFR, FDE + 6).
Hov; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
Torekovs hamn, - kl. 13:12 – 13:45; Skarv 7 rst., Sølvmåge 1 ad. rst. (gulbenet = omissus), Tejst 1 1k (vdr.) fou., Grønirisk 2 rst. (LFR, FDE).
Grevie; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
N. Varalöv; Fjeldvåge 1 fou. (LFR, FDE).
Arlöv; Bramgås 200 rst. (LFR, FDE).
Alnarpsparken, - kl. 15:10 – 16:20; Canadagås 350 ofl., Rødhals 2 hørt, Solsort 8 rst., Vindrossel 4 rst., Fuglekonge 4 rst., Spætmejse 1 hørt, Dompap 1 rst. (LFR, FDE).
Helsingør Havn; Svartbag 1 ad. rst. (Øresund). (LFR, FDE).
Sandbyvej, Herlev; Rødhals 1 hørt.

onsdag den 23. november 2011

Nonnestenpikker i Halland!

                                Grimsholmsreservatet, Skrea, Halland, 22-11-2011

Tirsdag den 22. november tog LFR og jeg til Halland i Sverige, nærmere bestemt Grimsholmsreservatet ved Skrea, hvor der gennem den seneste tid havde opholdt sig en 1k hun af Nonnestenpikker iflg. Club 300.
Vi tog afsted fra Herlev kl. cirka 8:30 og tog over Helsingør-Helsingborg og var ved Grimsholmsreservatet, efter at have passeret Skrea Kirke, klokken ca. 10:44.
Vi fandt den angivne P-plads og gik ned til fiskbodarna, hvor fuglen var set den seneste tid. Mødte flere svenske skådare, men vi fik den noget deprimerende melding, at fuglen var set tidligere i morges, men desværre ikke den seneste times tid!
Så var det bare, at lede og vi gik stort set hele området grundigt igennem de næste 3 timer, men væk var Nonnestenpikkeren!
Herefter opgav vi og tog hjem over Rönnen i Norra Häljaröd, hvor vi kiggede lidt på fugle og sæler!

                       Spættet Sæl, Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne, 22-11-2011

På Helsingborg-færgen købte vi lidt guf, til at fortrænge skuffelsen over dippet!

                                Guf fra færgen til, at fortrænge skuffelsen ;-)

Men OK sådan er det nu engang, med at twitche sjældne fugle – nogle gange lykkes det – andre gange ikke – det har vi snart prøvet mange gange!
Turens pris blev 445 Dkr. (benzinpenge ved 1:50 kr./km og færgeafgift).
NB: ved hjemkomsten så vi på SkOF's hjemmeside, at Nonnestenpikkeren var blevet genfundet kl. 15:30 i tangen ved Grimsholmsreservatet, ekstra skuffelse! ;-)
Efterfølgende meldte jeg Nonnestenpikkeren ud som negativ (ej återfunnen) på Svalan og lagde følgende dagbogsnotat ud:

22.11: Halland, Sverige:
Vejr; 5-7 grader C, 1-3 m/s Ø, 6-7/8.
Getinge, Halland, - kl. 10:25 – 10:30; Sangsvane 80 rst., Canadagås 60 rst., Rød Glente 4 ofl. (LFR, FDE).
Grimsholmsreservatet, Skrea, Halland, - kl. 10:44 – 13:35; Skarv 80 rst., Hvinand 18 rst., Ederfugl 45 rst., Fløjlsand 55 rst., Stor Skallesluger 4 rst., Svartbag 4 rst. (3 ad., 1 3k), Skærpiber 1 ofl., Grønirisk 1 hørt, Gråsisken sp. 4 ofl., Bjergirisk 9 rst., Lille Korsnæb 11 ofl. (LFR, FDE + 10).
Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne, - kl. 14:45 – 15:50; Skarv 18 rst., Fiskehejre 2 rst., Sangsvane 7
rst. (2 ad., 5 1k), Grågås 200 rst., Bramgås 20 ofl., Musvåge 1 rst., Fjeldvåge 1 1k fou., Blishøne 1 rst., Strandskade 1 rst., Storspove 2 rst., Ravn 1 hørt, Kragefugl sp. 1500 rst. (“sort sol” af Råger og Alliker), Gærdesmutte 1 hørt, Rødhals 1 rst., Engpiber 2 rst., Grønirisk 1 rst. (LFR, FDE).
Helsingør Havn; Skarv 1 rst. (LFR, FDE).

Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne; Spættel Sæl 4 rst.