Viser opslag med etiketten Kongeørn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kongeørn. Vis alle opslag

lørdag den 24. januar 2015

Nordjylland Januar 2015




Nordjylland Januar 2015



I perioden onsdag den 21/1 til fredag den 23/1 2015 var Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE) på et Jyllands-raid efter fugleårsarter!


Vejret var fint med temperatur omkring -2 - 1 grader C, mest skyet, men perioder med nogen sol, og let, skiftende vind, samt enkelte lette snebyger og is- og snedække flere steder.

Program:


Onsdag den 21-01-2015:

Vi startede onsdag morgen, hvor vi kl. 8:30 kørte fra Herlev og over Storebæltsbroen og Lillebælt, og videre nordpå.

Vores første stop var i Store Hjøllund Plantage, hvor der gennem lang tid var set Nøddekriger, og efter nogen tids søgen fandt vi også en enkelt i plantagen sammen med 7 andre birdere.
 
                                               Store Hjøllund Plantage, 21-01-2015
 
Her var også Topmejse (1 hørt) og Hvidvinget Korsnæb (2 hørt) mv.

Videre nordpå mod Thyborøn Havn, hvor der var meldt om stationær 2k Topskarv.

Gennem Klinkby, hvor der på el-ledninger og på marken rastede en flok på hele 115 Bomlærker!

Vel ankommet til Thyborøn Havn fandt LFR hurtigt Topskarven, og vi så den fint sammen med enkelte Skarver på et skær i ydermolen.

Her var også 28 Lysbugede Knortegæs, 2 Stor Præstekrave samt 8 Bjergirisker og 55 Snespurve mm.
 
                                                        Thyborøn Havn, 21-01-2015
 
Vi tog nu færgen Thyborøn-Agger til Agger Tange, hvor vi obsede lidt, og blandt andet havde en flok på 48 overflyvende Kortnæbbede Gæs, 28 Lysbugede Knortegæs, 1 ad. han Dværgfalk og 3 Storspover mv.

Herfra kørte vi til Fjerritslev Vandrerhjem, hvor vi havde booked os ind for et par overnatninger.

Herefter til købmand for indkøb af morgenmad til de følgende morgener, og ned til Fjerritslev Pizza og få noget aftensmad og en vand.

Atter hjem på vandrehjemmet og tidligt i seng.


Torsdag den 22-01-2015:

Tidligt op og få morgenmad i vandrehjemskøkkenet.

Afgang kl. 8:30 og forbi en Tankstation for indkøb af sandwich's og vand.

Stop ved Store Vildmose, hvor 2 ad. Pibesvaner (blandt 58 Sangsvaner) og 1 Sortkrage rastede på en mark.

Videre til Hirtshals, hvor vi – efter nogen tids søgen, endelig fandt 3 Toplærker, hvoraf den ene sad og sang på taget af Netto!
 
                                                         Hirtshals Havn, 22-01-2015
 
Bagefter et smut forbi Hirtshals Havn, og derefter videre mod Kongerslev (Stor Hornugle negativ i laden ved to besøg), og Lille Vildmose, hvor vi kiggede efter vores næste target-art, Kongeørn (!).

Den fandt vi desværre aldrig, og nok mest fordi der bredte sig en udtalt rimtåge i området, mens vi var der...

Vi havde dog bl.a. 1 Fjeldvåge, 1 hunf. Blå Kærhøg, 1 ad. Vandrefalk samt 1 Misteldrossel, 1 Bjergpiber, 1 Stor Tornskade og meget andet godt på vores tur i området omkring Lille Vildmose og en afstikker til Tofte Sø.

Tilbage til vandrehjemmet og på Fjerritslev Pizza for aftensmad og derefter i seng.

Fredag den 23-01-2015:

Atter tidligt op, og efter morgenmaden og pakning til hjemturen mv., afsted igen ved 8:30-tiden.

Massiv rimtåge igen i dag, og vi lagde ud i Vejlerne, hvor vi ved Han Vejle blandt andet havde 5 Skægmejser (hørt), 1 (tidlig) Gransanger, 1 of. Bjergpiber mv.

Kærup Holme 'gav' blandt andet 1 ad. han Blå Kærhøg og 1 (tidlig) Sangdrossel.

Holmkær gav yderligere 1 Bjergpiber, men intet nævneværdigt ved Bygholm Vejle.

Vores plan var at køre efter Kongeørn i Lille Vildmose igen i dag, men det droppede vi grundet tågen, så vi kørte sydpå, til Årslev Engsø, hvor vi i stedet for ledte efter en udmeldt Rødtoppet Fuglekonge på nordsiden, ved et forladt rødt hus, den fandt vi dog desværre aldrig.

Nu var klokken gået hen og blevet omkring 16, så vi kørte herfra og hjemad, fik noget aftensmad ved Kildebjerg rasteplads, og var i Herlev igen ved 20-tiden, en god tur rigere!

Vi havde da kørt i alt 1300 km. og turens pris blev for mit vedkommende omkring kr. 2500, -

('all inclusive' = Vandrehjem, mad og drikke (+ snold), bro- færge- og benzinafgift osv)).


Nb. Turens observationer er tastet i DOFbasen og personligt fik jeg i alt 19 nye årsarter på turen!

Alt i alt havde vi 86 forskellige fuglearter på turen (se artsliste!).

Stor tak til Leif Frederiksen (LFR) for en godt tilrettelagt tur med mange gode fugle- og naturoplevelser i det nordjyske.

Frank Desting
Herlev
Januar 2015



Fugleliste (udvalgte arter)

 

21.1: Nørre Snede; Stor Tornskade 1 rst. (LFR, FDE).

Store Hjøllund Plantage, - kl. 11:45 – 13:25; Ravn 1 hørt, Nøddekrige 1 rst. (set fint siddende i toppen af en gran, fløj herefter bort), Sortmejse 1 hørt, Topmejse 1 hørt, Fuglekonge 2 rst., Lille Korsnæb 2 hørt, Hvidvinget Korsnæb 2 hørt. (LFR, FDE).

Klinkby; Bomlærke 115 rst. (flok på el-ledninger og på marken). (LFR, FDE).

Thyborøn Havn, - kl. 14:55 – 16:02; Skarv 6 rst., Topskarv 1 2k rst. (set fint sammen med et par Skarver på skær i yderhavnen), Lysbuget Knortegås 28 rst., Hvinand 2 han rst., Strandskade 2 rst., Stor Præstekrave 2 ad. rst., Skærpiber 1 rst., Bjergirisk 8 rst., Snespurv 55 rst. (LFR, FDE).

Agger Tange, - kl. 16:12 – 16:52; Kortnæbbet Gås 48 of., Lysbuget Knortegås 28 rst., Gravand 4 rst., Hvinand 3 rst., Stor Skallesluger 2 rst. (1 par), Dværgfalk 1 ad. han rst., Strandskade 18 rst., Storspove 3 rst., Islandsk Rødben 22 rst. (LFR, FDE).


22.1: Store Vildmose, - kl. 09:05 – 09:15; Sangsvane 58 rst., Pibesvane 2 ad. rst., Sortkrage 1 rst. (LFR, FDE).

Hirtshals, - kl. 09:53 – 11:00; Toplærke 3 rst. (set fint ved Brogården og på taget af Netto, hvor den ene sad og sang). (LFR, FDE).

Hirtshals Havn, - kl. 11:05 – 11:30; Skarv 60 rst., Ederfugl 10 rst., Sortand 1 hun rst., Skærpiber 1 hørt. (LFR, FDE).

Kongerslev, - kl. 12:35 – 12:46 (+ kl. 15:50 – 15:56); Gulspurv 1 hørt. (LFR, FDE).

Lille Vildmose, - kl. 12:50 – 15:45; Fiskehejre 6 rst., Sangsvane 160 rst., Blisgås 10 rst., Sædgås 255 rst. (både enkelte Tundrasædgæs og flest Tajgasædgæs), Kortnæbbet Gås 12 rst., Canadagås 400 rst., Musvåge 5 rst., Fjeldvåge 1 fou., Blå Kærhøg 1 hunf. fou., Vandrefalk 1 ad. rst., Tårnfalk 1 fou., Rødhals 1 rst., Sjagger 180 rst., Misteldrossel 1 rst., Bjergpiber 1 rst. (mobbede en Stor Tornskade ved Høstemark-tårnet – kald.), Stor Tornskade 1 rst., Stær 75 rst., Grønsisken 1 hørt, Dompap 2 han rst., Bomlærke 2 rst., Gulspurv 1 rst. (LFR, FDE).

Lille Vildmose, Tofte Sø, - kl. 13:00 – 13:45; Sangsvane 8 of., Pibeand 2 rst., Hvinand 10 rst., Lille Skallesluger 4 rst. (LFR, FDE).


23.1: Gøttrup; Silkehale 25 of. (kl. 08:37). (LFR, FDE).

Han Vejle, - kl. 08:54 – 09:42; Sædgås 140 rst., Kortnæbbet Gås 12 of., Skægmejse 5 hørt, Gransanger 1 rst. (kald.), Bjergpiber 1 of. (kald.). (LFR, FDE).

Kærup Holme, - kl. 09:46 – 10:16; Sædgås 80 of., Kortnæbbet Gås 15 of., Bramgås 16 of., Blå Kærhøg 1 ad. han fou., Fasan 2 han rst., Skægmejse 2 hørt, Sangdrossel 1 rst. (kald.). (LFR, FDE).

Holmkær, - kl. 10:46 – 11:00; Bjergpiber 1 rst. (opflyvende med kald.). (LFR, FDE).

Bygholm Vejle, - kl. 11:10 – 11:26; Kortnæbbet Gås 2 hørt of., Gravand 7 rst., Gulspurv 28 rst. (LFR, FDE).

Årslev Engsø, - kl. 13:33 – 16:04; Skarv 3 rst., Fiskehejre 2 rst., Sangsvane 60 rst., Grågås 8 rst., Pibeand 40 rst., Stor Skallesluger 5 rst., Musvåge 2 rst., Grønbenet Rørhøne 1 rst., Skovskade 2 rst., Sortmejse 1 hørt, Sumpmejse 3 rst. (2 sy.), Spætmejse 1 hørt, Vindrossel 2 rst., Fuglekonge 6 rst., Bjergpiber 2 rst. (opflyvende med kald.), Kernebider 2 hørt, Stillits 1 of., Dompap 6 rst. (LFR, FDE).         
 

   Artsliste fugle

  1. Skarv
  2. Topskarv
  3. Fiskehejre
  4. Sangsvane
  5. Pibesvane
  6. Knopsvane
  7. Grågås
  8. Blisgås
  9. Sædgås
  10. Kortnæbbet Gås
  11. Knortegås (Lysbuget)
  12. Bramgås
  13. Canadagås
  14. Gravand
  15. Gråand
  16. Pibeand
  17. Taffeland (LFR)
  18. Troldand
  19. Hvinand
  20. Ederfugl
  21. Sortand
  22. Lille Skallesluger
  23. Stor Skallesluger
  24. Toppet Skallesluger (LFR)
  25. Rød Glente
  26. Musvåge
  27. Fjeldvåge
  28. Blå Kærhøg
  29. Vandrefalk
  30. Dværgfalk
  31. Tårnfalk
  32. Fasan
  33. Grønbenet Rørhøne
  34. Blishøne
  35. Strandskade
  36. Stor Præstekrave
  37. Storspove
  38. Rødben (Islandsk)
  39. Stormmåge
  40. Sølvmåge
  41. Svartbag
  42. Hættemåge
  43. Ringdue
  44. Klippedue/Tamdue
  45. Toplærke
  46. Sortkrage
  47. Gråkrage
  48. Råge
  49. Allike
  50. Husskade
  51. Nøddekrige
  52. Skovskade
  53. Musvit
  54. Blåmejse
  55. Sortmejse
  56. Topmejse
  57. Sumpmejse
  58. Skægmejse
  59. Gærdesmutte
  60. Rødhals
  61. Solsort
  62. Sjagger
  63. Vindrossel
  64. Sangdrossel
  65. Misteldrossel
  66. Gransanger
  67. Fuglekonge
  68. Skærpiber
  69. Bjergpiber
  70. Silkehale
  71. Stor Tornskade
  72. Stær
  73. Gråspurv
  74. Skovspurv (LFR)
  75. Kernebider
  76. Grønirisk
  77. Stillits
  78. Grønsisken
  79. Bjergirisk
  80. Dompap
  81. Lille Korsnæb
  82. Hvidvinget Korsnæb
  83. Bogfinke
  84. Bomlærke
  85. Gulspurv
  86. Snespurv

                                                          

                                                        Pattedyr

 
 
21.1: Kværkeby Mose; Rådyr 2 rst.

Ringsted Ø; Rådyr 2 rst.


22.1: Store Vildmose; Rådyr 2 rst.

Brønderslev; Rådyr 1 rst.

Tylstrup; Rådyr 4 rst.

Vestbjerg; Rådyr 10 rst.

Komdrup; Rådyr 11 rst.

Lille Vildmose; Rådyr 4 rst.


23.1: Årslev Engsø; Rødmus 1 rst.

tirsdag den 19. februar 2013

Nordjylland Februar 2013


                                              Hanstholm Havn, 17-02-2013


Weekendtur til Nordjylland 17 - 18. februar 2013:

LFR og undertegnede tog i perioden 17 – 18. februar på ”weekendtur” til Nordjylland.
Formålet var at få flere nye ”årsarter”, herunder Topskarv og Gråmåge samt mulig Amerikansk Sølvmåge i Hanstholm Havn, Kongeørn i Lille Vildmose, Stor Hornugle i Kongerslev samt Toplærke i Hirtshals

Vejret var Ok – begge dage med op mod 3 graders varme, skyet og let-frisk vind fra VSV.
Der lå spredt snedække og der faldt lidt slud- og snebyger på førstedagen.


Søndag den 17/2 2013:

Vi tog afsted fra Sandbyvej kl. 7:55 og kørte over Storebæltsbroen og op gennem Jylland, direkte til Hirtshals, dog med enkelte mindre pauser undervejs.
Vi nåede således Hirtshals ved middagstid og spottede hurtigt 6 Toplærker omkring rabatten og på taget af Netto nær stationen, de var fine!
Vi kørte herefter ned på Hirtshals Havn og spiste vores medbragte frokost, mens vi så på fuglene i havnen, herunder en ad. Ride.
Herefter tog vi til Fjerritslev Vandrerhjem, hvor vi kort pakkede ud mv. og derpå tog vi gennem Vejlerne til Hanstholm Havn, hvor vi nåede til om eftermiddagen.
Vi brugte tiden her på at kigge efter Topskarv, Amerikansk Sølvmåge og Gråmåge!
Vi fandt langt om længe Topskarven, en 2k, siddende på ydermolen, men desværre ikke nogen af de andre arter...
Tilbage til Fjerritslev, hvor vi opsøgte Fjerritslev Kro, som var ved at lukke – så vi måtte opsøge et pizzaria for aftensmad, som vi tog med tilbage til vandrehjemskøkkenet og spiste.

Mandag den 18/2 2013:

Vi stod tidligt op og spiste vores medbragte morgenmad i vandrehjemskøkkenet - samt drak lidt kaffe fra automaten.
Klokken 8:15 kørte vi så mod Kongerslev og Lille Vildmose.
Ved Kongerslev var Stor Hornugle desværre negativ, men i Lille Vildmose spottede vi en ad. Kongeørn laangt ude over Høstemark Skov samt yderligere en 2k+ i et grantræ ved Tofte Sø, det var rigtig godt!
Vi spiste vores medbragte sandwich'es og basser ved Tofte Sø-tårnet, mens vi spejdede efter Kongeørn mm, men der var i det hele taget ikke mange forskellige fuglearter i Vildmosen.
En stationær Hvidøjet And ad. han lokkede nu ved Sminge Sø i Midtjylland, og vi kørte sydover, og nåede søen om eftermiddagen, hvor vi også hurtigt fandt fuglen fou. i selskab med en Taffeland hun.
Herefter kørte vi hjemad med et enkelt stop ved Kildebjerg rasteplads, hvor vi lige var inde og spise aftensmad, og nåede Herlev efter i alt 1020 km., kl. 20:20.
En god tur var slut.
 


Turens pris blev i alt omkring 1900 kr; herunder vandrehjem (enkeltværelse med sengelinned/håndklæde): 335 kr., km-penge: 915 kr., brobizz: 223, 25 kr., mad og snold mv.: cirka 430 kr. - i alt 1903,25 kr.

Nb.: Turens observationer er indtastet på DOFbasen

Vi nåede samlet alt i alt op på omkring 48 fuglearter og 2 pattedyrarter.

Tak til LFR for en god tur.

Frank Desting
Februar 2013

søndag den 12. februar 2012

Tur til Vestsjælland!

Søndag den 12/2 2012:

                                         Eskebjerg Vesterlyng, 12-02-2012

Vi var på tur igen i dag, denne gang til Vestjælland, men først kørte vi forbi Ishøj Strand ved åen omkring “stenen”, hvor der skulle stå en Rørdrum, men det gjorde der desværre ikke!
Ved Kongens Mølle havde vi en Isfugl og ved Øresø Mølle en Rød Glente!
Vi eftersøgte herefter Bjerglærke ved Eskebjerg Vesterlyng, omkring den nordligste P-plads, men fandt den desværre ikke!
Herefter kørte vi en del rundt i Lille Åmose og Hallebyore-området og spejdede efter Kongeørn, men heller ikke den var PP i dag!

                                      Musvåge, Lille Åmose - Øst, 12-02-201

Det gjorde det heller ikke nemmere med den efterhånden ret så massive rimtåge der kom ind over området...
Alt i alt en lidt “tam” tur, men sådan er det bare nogen gange!
Bedre held næste gang!
Vores obs. er som vanligt indtastet på DOFbasen.

onsdag den 1. februar 2012

Lille tur igen i dag!

 Onsdag den 1/2 2012:

Lille tur igen i dag, hvor vi prøvede, at få Bjerglærke (ved Køge Sydstrand) og Kongeørn (ved Bregentved Dyrehave) på årslisten, men det lykkedes os ikke så godt, for vi fandt desværre ingen af dem!
Ved Køge Sydstand var der bl.a. 5 Havlit ofl. og 2 Rørspurve rst. - samt 2 imm. Havørne trækkende sydvest over Køge Havn!
Vi ledte også efter Husrødstjert ved olietankene, men fandt den ej!
På vejen ned til Bregentved Dyrehave havde vi yderligere 1 Havørn ofl. Dalby (Faxe) - set fra bilen af.
Ved Bregentved Dyrehave desuden bl.a. 1 han Duehøg der jagede de mange Ringduer af flere omgange samt 1 Fjeldvåge rst. og 1 Stor Tornskade ofl.
Se evt. øvrige obs. af DOFbasen.
LFR & FDE

                                     Rørspurv, Køge Sydstrand, 01-02-2012

                                      Havørn imm., Køge Havn, 01-02-2012