lørdag den 19. november 2011

Herlevs naturområder


                                           Smørmosen, 20-06-2006
 
I mange år, ja – siden min pure ungdom - har jeg fulgt Herlevs naturområder og registreret fugle, fauna, flora og funga i områderne som indeholder tre større moser, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen som alle har en del beliggende i Herlev Kommune.
Jeg er desuden blevet Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Herlev Kommune.
Tidligere år lavede jeg rapporter over mosernes fugleliv mm, men efter at DOFbasen er kommet til, er der næppe det store behov for disse, da man i DOFbasen under de forskellige lokaliteter kan se samtlige observationer af hver art af fugle mm gennem tiderne.
Fugleobservationer (samt pattedyr og padder & krybdyr og en del sommerfugle) er indtastet på DOFbasen, anden fauna samt flora og funga er indtastet på F&N og funga er indtastet på Danmarks svampeatlas osv.
Jeg prøver på – såvidt muligt – at komme på de forskellige lokaliteter i Herlev lokalområde mindst en gang om ugen.
Yderligere info om Herlev lokalområde kan i øvrigt ses af min hjemmeside, hvor jeg har nogle underpunkter om dette.

                                        Kildegårdens jorder, 20-11-2005

2 kommentarer:

  1. Det er jo dejlige steder, Frankie. Idag var jeg igennem S & F mosen, ikke meget spræl der idag; lidt Skovskader, et par Halemejser, 1 Musvåge og et Egern.....og ingen Spurveugler hvor jeg gik :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er nogle fine områder vi har her i Herlev Kommune, selvom der måske her midt i november ikke sker så meget på fuglefronten.
    I træktiden er der dog som oftest en eller to overraskelser i løbet af en tur i en af moserne, og i dag (19-11-11) havde jeg en flok på 10 sydvesttrækkende Canadagæs over Sømosen.
    En lille anke, Jan (og andre!) - det ville være rigtigt godt hvis du indtastede dine obs. af fugle på DOFbasen når du havde været på tur i en af moserne, det var du flittig til tidligere år, da du boede på Kamdalen og derfor ofte kom i Sømosen.

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet