Søndag den 4/3 2012:
Vi var på en lille tur i dag og besøgte hhv. Køge Sydstrand og Vaserne.
Ved Køge Sydstrand fandt vi den stationære Bjerglærke på stranden omkring 200 m syd for Køge Havn og fik nogle foto's af den:
Herefter tog vi op til Vaserne, for at lede efter Lille Flagspætte, den fandt vi dog desværre ikke – det var nok blevet for sent på dagen og også lidt halvkøligt – så de er ikke rigtigt blevet stemme- og trommeaktive endnu...
Men vi havde dog 2 Duehøge (1 hun i flugt + 1 kald.) og 1 Korttået Træløber syngende omkring træbroen ved Dumpedalsrenden som det bedste!
Turens obs. kan som vanligt ses af DOFbasen.




