torsdag den 24. maj 2018

Bornholm Maj 2018


Bornholm Maj 2018

Græsholmen

Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede har i Pinsen (perioden fredag den 18/5 til tirsdag den 22/5) været på en fugle- og natur-tur til Bornholm.

Vi tog med katamaran-færgen Christina Eleonora over Rønne-Ystad og retur og havde booked os ind på det gode og rolige vandrehjem Danhostel Sandvig (Verona), hvor vi fik 2 enkeltværelser med bad/toilet på 1. sal med flot udsigt over havet.
Forplejningen og især morgenmaden var rigtig god, incl. selvsmurt madpakke til felten.
Vi boede også på dette vandrehjem sidste år, i april 2017.

                                                         
                                       Danhostel Sandvig (Verona)

Aftensmad spiste vi på forskellige restauranter, og der var en del at vælge imellem, fx. Margeritten, Allinge, Ella's konditori, Sandvig og Bryghuset i Svaneke.
Vejret var flot alle dagene, med temperaturer på mellem 18-21 grader C, megen sol og svag-let vind.
Vi kørte rundt på hele øen med et pænt højt aktivitetsniveau og aflagde også Christiansø et visit.
Vi havde på turen mange gode fugle- og naturoplevelser, ikke de store 'hits', men vi fik da set omkring hele 107 forskellige fuglearter.
Bedste arter blev vel 3 Sølvhejrer, 1 Havørn, 2 Lærkefalke, en del Traner, Natravn, Savisanger, Lundsanger, Rødtoppet Fuglekonge og Karmindompap.
Vi lyttede også efter Perleugle i Rø Plantage, men desværre negativ.
Dertil lidt pattedyr i form af Hare og Rådyr.
Padder og krybdyr i form af blandt andet Grøn Frø/Latterfrø sp. og et par steder med kvækkende Løvfrøer - samt haletudser af Grønbroget Tudse på Frederiksø.
Forskellige almindelige sommerfugle, og af insekter Soldatertæger ved Svenskehavn og 1 død Bøgeløber fundet i Hammerhavn.

                                                             
                                          Soldatertæge, Svenskehavn

Forskellige planter, heraf bl.a. Tyndakset Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Svalerod, Vedbend-Torskemund, Hjertekarse, Vedbend-Torskemund, Farve-Vajd, Pyramide-Læbeløs, Dansk Kokleare mv., heraf var flere af arterne nye for undertegnede.
Vi eftersøgte også Svovlgul og Blegblå Anemone i Troldeskoven, men de var åbenbart afblomstrede...
En enkelt ny svampeart blev det også til, nemlig Fladstjerne-Støvbladrust på Stor Fladstjerne i Troldeskoven.
Se i øvrigt artslisterne sidst i indlægget.
Turens fugle og anden natur er også tastet i de relevante databaser, som DOFbasen.dk, Artportalen.dk (svenske observationer, hvoraf Drosselrørsanger ved Krankesjön var ny Sverigesart for os begge!), Naturbasen.dk, Svampeatlas.dk

Stor tak til LFR for godt kammeratskab og god og sikker kørsel, samt tak til de mange personer, der via. Forum på Fugleognatur.dk har hjulpet med artsbestemmelserne, ud fra mine foto's, inden for de forskellige artsgrupper.

Udgifterne til hele turen, herunder ophold på vandrehjem, kørsel-benzinpenge, brobizz, færgeafgift, middage på restaurationer og snold mm. sneg sig op på omkring 4500, - kr. for mit eget vedkommende.

Frank Desting
Maj 2018

                                                                           
                                                         Hammershus


                                                           

Foto's fra turen:

https://photos.app.goo.gl/UulKg7WGFb6Mh3rv1


                                                                  Link's

Fugleliste (udvalgte obs.)


Skåne, Sverige

18.5: Skåne, Sverige:
Krankesjön, - kl. 10:29 – 11:15; Bramgås 2 hørt, Rød Glente 5 rst., Fiskeørn 1 rst., Vibe 2 rst., Dobbeltbekkasin 1 terr., Gøg 1 sy., Nattergal 1 sy., Drosselrørsanger 1 sy., Sivsanger 2 sy. (LFR, FDE).
Veberöd; Hvid Stork 12 of. (flok kl. 11:20). (LFR, FDE).
Snogeholmssjön; Hvid Stork 1 of. (kl. 11:35), Rød Glente 1 rst.. (LFR, FDE).
Sövedstad; Rød Glente 1 rst. (LFR, FDE).
Ystads hamn; Bramgås 650 trk. NØ (kl. 12:05). (LFR, FDE).

Bornholm

18.5: Ringeby; Rørhøg 1 ad. han fou. (LFR, FDE).
Vestermarie; Tyrkerdue 2 rst. (LFR, FDE).
Udkæret, - kl. 14:27 – 15:35; Fiskehejre 2 rst., Sølvhejre 2 rst., Grågås 200 rst., Canadagås 8 yf (1 par med 6 pull.), Gravand 10 rst., Knarand 2 rst. (1 par), Skeand 1 han rst., Musvåge 4 rst., Rørhøg 1 ad. han rst., Trane 4 rst., Vibe 18 yf (heraf 3 pull.), Strandskade 1 rst., Brushane 1 rst., Huldue 3 of., Gøg 1 sy., Sanglærke 1 sy., Landsvale 28 rst., Bysvale 1 rst., Digesvale 8 rst., Ravn 2 rst., Bynkefugl 1 rst., Nattergal 1 sy., Munk 1 sy., Tornsanger 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Havesanger 1 sy., Hvid Vipstjert 1 rst., Stær 2 rst., Tornirisk 1 rst., Gulspurv 1 sy. (LFR, FDE).
Skørrebro, - kl. 15:40 – 15:47; Havørn 1 ad. of., Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
Bastemose, - kl. 15:54 – 17:41; Rørdrum 1 sy. (hørt pauk.), Rørhøg 1 ad. han fou., Lærkefalk 1 fou., Vandrikse 2 hørt, Trane 2 rst., Vibe 1 rst., Skovskade 1 rst., Træløber 1 hørt, Bynkefugl 1 rst., Nattergal 3 sy., Sangdrossel 2 sy., Rørsanger 2 sy., Munk 1 sy., Havesanger 2 sy., Løvsanger 1 sy., Jernspurv 1 sy., Dompap 2 rst. (1 par), Rørspurv 3 sy. (LFR, FDE).
Østerlars; Trane 1 of. (kl. 17:49). (LFR, FDE).

19.5: Sandvig; Fasan 1 sy., Tyrkerdue 1 sy., Mursejler 3 rst., Rødstjert 1 han sy. (kald.), Nattergal 1 sy. (LFR, FDE).
Sandvig Havn, - kl. 08:04 – 08:26; Knopsvane 2 ad. rst., Ederfugl 10 rst. (heraf 5 pull.), Toppet Skallesluger 4 han rst., Sølvmåge 1 ad. rst. (gulbenet = omissus-type), Tyrkerdue 2 rst., Digesvale 8 rst., Tornrisk 2 rst. (LFR, FDE).
Hammerodde, - kl. 08:30 – 10:16; Ederfugl 26 rst. (heraf flere pull.), Toppet Skallesluger 6 rst., Skovskade 1 rst., Rødstjert 1 sy., Skovsanger 1 sy., Rødrygget Tornskade 1 han sy., Kernebider 2 rst., Stillits 2 rst., Tornirisk 4 rst. (1 sy.), Gulspurv 2 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Troldeskoven ved Stammershalle, - kl. 11:02 – 12:18; Træløber 1 rst., Sangdrossel 2 sy. (LFR, FDE).
Rø Plantage, - kl. 12:27 – 13:32; Ravn 2 hørt, Skovskade 1 rst., Sortmejse 2 hørt, Skovsanger 1 sy., Rødtoppet Fuglenge 1 hørt. (LFR, FDE).
Paradisbakker; Rørhøg 1 hunf. fou. (LFR, FDE).
Svenskehavn, - kl. 14:05 – 14:48; Gravand 2 rst., Nattergal 1 sy., Gulbug 1 sy., Løvsanger 1 rst. (LFR, FDE).
Frederiks Stenbrud, Nexø, - kl. 14:56 – 15:35; Toppet Skallesluger 3 han rst., Svartbag 1 ad. of., Huldue 1 of., Ravn 1 of., Nattergal 1 sy. (LFR, FDE).
Ølene, - kl. 15:55 – 17:18; Rørhøg 4 rst., Lærkefalk 1 fou., Vibe 4 rst., Gøg 2 sy., Stor Flagspætte 1 hørt, Nattergal 1 sy., Savisanger 1 sy. (pænt aktiv sy.). (LFR, FDE).
Olsker, - kl. 17:55 – 18:00; Rød Glente 1 rst., Huldue 3 rst. (på mark med Ringduer). (LFR, FDE)
Rø; Agerhøne 2 rst., Ravn 3 rst. (LFR, FDE).
Rø Plantage, - kl. 20:25 – 21:55; Skovsneppe 2 terr. (patruljerende, kald.), Stor Flagspætte 1 hørt, Rødhals 1 sy., Sangdrossel 4 sy., Kernebider 2 rst. (LFR, FDE).

20.5: Hammerhavn, - kl. 09:14 – 10:12; Ederfugl 12 rst., Toppet Skallesluger 2 rst., Splitterne 1 ad. rst., Alk 2 rst., Digesvale 2 rst., Nattergal 1 sy. (LFR, FDE).
Øster Sømark, - kl. 11:16 – 11:58; Nattergal 1 sy., Gulbug 2 sy. (LFR, FDE).
Nexø Sydstrand, - kl. 12:44 – 14:35; Fiskehejre 10 rst., Sølvhejre 1 rst., Mørkbuget Knortegås 1 of., Gravand 30 rst., Pibeand 3 rst., Knarand 8 rst., Havlit 2 hunf. rst., Stor Skallesluger 3 rst., Vibe 1 rst., Strandskade 2 rst., Mudderklire 4 rst., Lille Præstekrave 3 terr., Gøg 1 sy., Ravn 2 rst., Skærpiber 1 sy. (LFR, FDE).
Ølene, - kl. 14:57 – 16:08; Rørhøg 3 rst., Vibe 1 rst., Gøg 1 sy., Nattergal 1 sy. (LFR, FDE).
Svinemose, - kl. 16:23 – 17:48; Gråstrubet Lappedykker 1 rst., Rørhøg 1 ad. han yf (med føde), Trane 4 of., Vibe 2 rst., Gøg 1 sy., Sortmejse 3 sy., Sangdrossel 2 sy., Fuglekonge 1 sy., Rødrygget Tornskade 2 han rst., Kernebider 1 of. (LFR, FDE).
Bastemose, - kl. 17:52 – 18:50; Rørdrum 1 sy. (hørt pauk.), Troldand 2 rst. (1 par), Musvåge 1 rst., Rørhøg 2 ad. rst. (1 par), Vandrikse 2 hørt, Trane 1 rst. (kald.), Vibe 1 rst., Gøg 1 sy., Mursejler 30 fou., Skovskade 1 rst., Nattergal 3 sy., Rørsanger 1 sy., Kernebider 1 rst., Rørspurv 1 sy. (LFR, FDE).

21.5: Christiansø, - kl. 10:30 – 14:30; Tårnfalk 1 of., Alk 100 rst., Lomvie 80 rst., Nordsøsildemåge 1 ad. rst., Gulbug 1 sy., Lundsanger 1 sy. (set og hørt i Kongens Have), Grå Fluesnapper 1 rst., Tornirisk 8 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Græsholmen; Lomvie 1000 rst., Alk 20 rst. (LFR, FDE).
Frederiksø; Ederfugl 2 hun rst. (LFR, FDE).
Grisby, - kl. 17:30 – 18:32; Gravand 2 rst., Rødben 1 rst., Nattergal 1 hørt, Gulbug 1 sy., Stillits 1 sy., Tornirisk 5 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Paradisbakker, - kl. 19:48 – 22:20; Trane 1 rst., Skovsneppe 3 terr. (patruljerende, kald.), Stor Flagspætte 2 hørt, Natravn 1 sy. (hørt spill. fra kl. 21:54-), Ravn 1 hørt, Sortmejse 1 sy., Sangdrossel 5 sy., Skovsanger 1 sy., Jernspurv 1 sy., Dompap 1 hørt, Gulspurv 2 hørt (1 sy.). (LFR, FDE).

22.5: Hammeren, - kl. 09:20 – 10:30; Stor Flagspætte 1 rst., Rødstjert 1 sy., Rødrygget Tornskade 1 hun rst., Gulbug 1 sy., Kernebider 2 rst. (LFR, FDE).
Vang Havn, - kl. 10:46 – 11:08; Lomvie/Alk 1 rst. (LFR, FDE).
Bedegade; Rørhøg 2 ad. rst. (1 par). (LFR, FDE).
Bolsterbjerg; Påfugl 2 rst. (LFR, FDE).
Rytterknægten, - kl. 11:42 – 12:22; Rødstjert 1 sy., Skovsanger 1 sy. (LFR, FDE).
Bastemose, - kl. 12:31 – 14:00; Rørhøg 2 ad. han rst., Vandrikse 1 hørt, Trane 2 rst., Ravn 2 rst., Nattergal 3 sy., Sjagger 2 rst., Karmindompap 1 2k han (hunf.) sy. (LFR, FDE).
Udkæret, - kl. 14:14 – 15:14; Canadagås 8 yf (1 par med 6 pull.), Gravand 5 rst., Knarand 1 han rst., Rørhøg 1 rst., Trane 5 rst., Ravn 3 rst., Bynkefugl 2 rst., Stenpikker 2 rst. (1 par). (LFR, FDE).
Rønne Havn; Strandskade 1 hørt of. (LFR, FDE).

Skåne, Sverige

22.5: Skåne, Sverige:
Ystad; Rød Glente 1 rst. (LFR, FDE).
Slimminge; Rørhøg 1 ad. han fou. (LFR, FDE).


Pattedyr


18.5: Udkæret; Hare 1 rst.

19.5: Paradisbakker; Hare 1 rst.
Rø; Hare 1 rst.
Rø Plantage; Rådyr 1 rst., Flagermus sp. 5 ad. fou. (store).

20.5: Hammerhavn; Rådyr 1 rst.
Svinemose; Rådyr 2 rst.

21.5: Ertholmene; Gråsæl 130 rst. (på øen Tat).
Ibsker; Hare 1 rst.
Paradisbakkerne; Flagermus sp. 1 ad. fou. (mellemstor).


Padder og Krybdyr

18.5: Udkæret; Grøn Frø 10 sy. (hørt kvækk.).
Bastemose; Grøn Frø/Latterfrø sp. 3 sy. (hørt kvækk.).

19.5: Ølene; Grøn Frø 5 sy. (hørt kvækk.).
Brommemose; Løvfrø 5 sy. (hørt kvækk.).

21.5: Christiansø; Grøn Frø/Latterfrø sp. 100 ad. sy. (alle grønne, kvækkende med to forskellige lyde, den ene virkelig som en latter).
Frederiksø; Grønbroget Tudse 100 rst. (haletudser).
Paradisbakkerne; Grøn Frø 2 sy. (hørt kvækk.), Løvfrø 1 sy. (hørt kvækk. kl. 22:01).

22.5: Bastemose; Grøn Frø/Latterfrø sp. 10 sy. (hørt kvækk.).


Sommerfugle

18.5: Udkæret; Skovblåfugl 1 imago rst.

19.5: Hammerodde; Lille Ildfugl 1 imago rst., Vejrandøje 2 imago rst.
Frederiks Sandbrud, Nexø; Okkergul Randøje 1 imago rst.

20.5: Hammerhavn; Alm. Blåfugl 1 imago han rst.
Nexø Sydstrand; Admiral 1 imago rst., Aurora 2 imago rst.
Ølene; Citronsommerfugl 1 imago han rst.

21.5: Christiansø; Skovblåfugl 5 imago han rst.
Paradisbakkerne; Sømplet (Aglia tau) 2 imago han rst.

22.5: Hammeren; Kløvermåler (Chiasmia clathrata) 1 imago rst.
Udkæret; Admiral 1 imago rst.


Insekter

18.5: Bastemose; Nordisk Kærguldsmed 16 imago rst., Grøn Smaragdlibel 4 imago rst.

19.5: Svenskehavn; Soldatertæge 4 imago rst.

20.5: Hammerhavn; Bøgeløber 1 død.

22.5: Hammeren; Alm. Gødningsflue 80 imago rst. (på kokasser).
Bastemose; Flagermus-Vandnymfe 12 imago rst., Håret Mosaikguldsmed 2 imago rst.


Flora

18.5: Bastemose; Alm. Guldnælde alm. bl., Rams-Løg alm. bl., Bukkeblad alm. bl., Eng-Forglemmigej alm. bl., Tormentil hh bl.

19.5: Sandvig Havn; Strand-Fladbælg alm. bl., Alm. Klokkeskilla hh bl.
Hammer Odde; Gyvel alm. bl., Alm. Engelsød alm., Håret Høgeurt alm. bl., Tyndakset Gøgeurt 2 bl., Dag-Pragtstjerne alm. bl., Kornet Stenbræk hh bl..
Troldeskoven; Hvid Anemone alm. bl., Gul Anemone alm. bl., Tyndakset Gøgeurt hh bl., Stor Fladstjerne alm. bl., Hulkravet Kodriver 3 bl., Stor Konval hh bl., Vild Tulipan 1 bl.
Rø Plantage; Maj-Gøgeurt hh bl., Lav Skorzonér alm. bl.
Svenskehavn; Tyndakset Gøgeurt 3 bl., Svalerod alm. aftagende bl., Kællingetand sp. alm. bl.
Frederiks Sandbrud, Nexø; Vedbend-Torskemund hh bl.
Ølene; Tvebo Baldrian hh bl.
Olsker; Vild Tulipan alm. bl.
Rø Plantage; Gul Åkande 1 bl.

20.5: Hammerhavn; Læge-Oksetunge alm. bl., Bidende Stenurt hh.
Øster Sømarken; Hjertekarse alm. bl., Hyrdetaske hh bl.
Nexø Sydstrand; Farve-Vajd alm. bl.
Almindingen; Pyramide-Læbeløs 1 i knop.

21.5: Christiansø; Vedbend-Torskemund alm. bl., Tandrod hh bl., Alm. Kæmpestenbræk. hh bl.
Grisby; Stor Singrøn alm. bl., Foder-Kulsukker alm. bl., Alm. Kæmpestenbræk alm. bl., Alm. Svaleurt hh bl.

22.5: Hammeren; Gyvel alm. bl.,
Vang Havn; Alm. Kællingetand alm. bl., Bidende Stenurt hh, Dansk Kokleare hh bl.
Almindingen; Gul Iris alm. bl.


Svampe

19.5: Hammerodde; Ring-Glanshat 2 modne frl. på kokasse.
Bådsted (Troldeskoven); Skællet Stilkporesvamp 1 mycelium med frl. på løvtræ, Vårmusseron 1 mycelium med frl. under løvtræer, Fladstjerne-Støvbladrust 1 mycelium på Stor Fladstjerne.

21.5: Grisby; Glimmer-Blækhat 1 mycelium med frl. på løvtræ.

22.5: Hammeren; Broget Læderporesvamp 1 mycelium med frl. på løvtræ.


Laver

19.5: Hammerodde; Klippe-Grenlav alm. (på sten).



lørdag den 21. april 2018

Sydvest- Vest- og Sønderjylland April 2018


Sydvest- Vest- og Sønderjylland April 2018

Hvid Stork, Ribe By

Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE) har i perioden mandag den 16. april – fredag den 20. april været på fugletur til Sydvest- Vest- og Sønderjylland.

Vi havde base på Danhostel Ribe, hvor jeg boede på et enkeltværelse med bad og udsigt til gården og Leif boede på et fællesværelse.

Jeg spiste morgenmad på vandrerhjemmet alle dage, ganske udmærket, med brød og pålæg + kaffe samt juice, men rundstykkerne som de har haft ved tidligere besøg var desværre sparet væk på hverdagene, dog fik jeg dem om fredagen :-)

Vi købte sandwich's, slik og vand i de forskellige supermarkeder rundt omkring, hovedsagligt i Ribe By.

Aftensmad spiste vi på forskellige restauranter; Brøns Kro (kan anbefales, når de ellers har åbent!), Pakhuset i Skjern (Ok!), Skærbæk Fritidscenter (udmærket!).

Turens pris blev for mit eget vedkommende omkring eller noget over 4000 kr. ('all inclusive' = Danhostel Ribe, benzin- og broafgift, aftensmad på diverse restauranter, indkøb af sandwich's + vand og slik mm.).

Vejret var i hele perioden fint, nogle dage med megen sol, svag-jævn vind og temperaturer op mod 20, ja hele 24 grader en enkelt dag.

Vi kørte ud fra Ribe Vandrerhjem og til de forskellige lokaliteter i de forskellige amter.

Hestholmtårnet, Skjern enge

Aktivitetsniveauet var pænt højt med obs. i felten fra cirka 9 morgen til og med aften de fleste dage...

Vi besøgte en masse lokaliteter, både i Sydvestjylland, Vestjylland og Sønderjylland, for at se og fotografere så mange forskellige fuglearter (og anden natur) som muligt, og vi fik da også en masse specialiteter og nye årsarter.


Sydlig Blåhals, Ballum Sluse

Af dem kan bl.a. nævnes Sorthalset Lappedykker (på Fyn!), Rørdrum (hørt paukende flere steder), Hvid Stork (Ribe By), Skestork (ved Skaven Strand og Høje Sande samt Skjern enge), Pibesvane (Gl. Hviding Engsø), Kortnæbbet Gås (flere steder), Snegås (Skaven Strand/Høje Sande), Atlingand (på Fyn!), Havørn, Rørhøge, Vandrefalk, Traner (Kongens Mose), Hvidbrystet Præstekrave (Havsand, Rømø), Sorthovedet Måge (Sneum Digesø), Kirkeugle (Føvling), Stor Hornugle (Brogård Plantage), Grønspætte (Lindet Skov), Topmejse (Gludsted Plantage), Fyrremejse (Lindet Skov), Sydlig Blåhals (flere steder), Sortstrubet Bynkefugl (Skaven Strand), Ringdrossel (Enderupskov og Gl. Hviding Engsø), Misteldrossel, Savisanger (Magisterkogen), Bomlærke (flere steder), Hortulan (Juvre, Rømø).

Desværre 'dippede' vi Perleugle i Gludsted Plantage samt Turteldue ved Hostrup, Tønder.

I alt fik vi set omkring 130 fuglearter på hele turen!

Ved turens afslutning havde vi kørt i alt 1480 km., tak til LFR for en rigtig god tur, med mange interessante fugle (og anden natur) samt gode indtryk og fine oplevelser.

(Frank Desting - april 2018)


Fugleliste

16.4: Føvling (Vejen), - kl. 11:50 – 12:33; Kirkeugle 1 rst. (sad fint i et fyrretræ i haven), Munk 2 han rst., Gærdesanger 1 sy., Jernspurv 1 sy. (LFR, FDE).
Brogård Plantage, - kl. 13:05 – 13:35; Stor Hornugle 1 yf (på rede), Stor Flagspætte 1 rst., Ravn 2 rst., Sumpmejse 1 rst., Sortmejse 1 sy., Sangdrossel 1 sy., Lille Korsnæb 2 rst. (1 par). (LFR, PBH, FDE).
Stensbæk Plantage, - kl. 13:40 – 14:02; Spurvehøg 1 fou., Sanglærke 1 sy., Stor Flagspætte 2 rst. (1 tromm.), Skovskade 1 rst., Sortmejse 2 sy., Sangdrossel 2 rst. (1 sy.), Jernspurv 1 rst., Engpiber 1 of., Hvid Vipstjert 1 rst., Grønsisken 1 rst., Gulspurv 2 sy. (LFR, FDE).
Enderupskov, - kl. 14:05 – 14:22; Sangdrossel 8 rst., Vindrossel 1 rst., Misteldrossel 1 rst., Ringdrossel 1 ad. han rst. (på mark med de andre drosler), Bomlærke 1 sy. (LFR, FDE).
Egebæk; Bomlærke 10 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Gl. Hviding Engsø, - kl. 14:55 – 16:50; Toppet Lappedykker 6 rst., Fiskehejre 6 rst., Sølvhejre 4 rst., Silkehejre 1 rst. (med prydfjer), Pibesvane 1 ad. rst. (med Knopsvaner), Bramgås 300 of., Gravand 18 rst., Krikand 4 rst., Pibeand 95 rst., Skeand 6 rst., Musvåge 1 rst., Strandskade 8 rst., Vibe 8 terr., Storspove 5 rst., Hjejle 22 rst., Rødben 4 rst., Brushane 7 rst., Klyde 2 rst., Sortkrage 1 rst., Sortkrage x Gråkrage (hybrid) 1 rst., Sydlig Blåhals 2 sy., Ringdrossel 1 rst., Engpiber 60 rst. (2 sy.), Gul Vipstjert 5 rst., Tornirisk 3 rst., Rørspurv 6 rst. (LFR, FDE).
Ribe By; Rørhøg 1 ad. han fou., Bomlærke 1 sy. (LFR, FDE).
Brøns forland, - kl. 19:14 – 19:58; Sølvhejre 2 rst., Bramgås 500 of., Vandrefalk 1 ad. rst., Storspove 50 rst. (kald.), Alm. Ryle 1 rst., Engpiber 2 sy. (LFR, FDE).
Gl. Hviding Engsø; Kortnæbbet Gås 12 trk. N (kl. 20:06). (LFR, FDE).
Herlevvænge, Herlev; Strandskade 2 of. (kald.).

17.4: Damsø Enge, - kl. 10:16 – 10:54; Havørn 1 imm. of., Landsvale 1 rst. (LFR, FDE).
Skænken Sø, - kl. 11:00 – 11:26; Rørdrum 1 sy. (hørt paukende), Bramgås 450 of., Rørhøg 3 fou. (1 ad. han, 1 ad. hun, 1 2k), Vandrikse 1 hørt. (LFR, FDE)
Lønborggård/Stavsholm, - kl. 11:40 – 12:40; Toppet Lappedykker 8 rst., Sølvhejre 3 rst., Sangsvane 1 ad. rst., Gravand 4 rst., Spidsand 3 rst., Krikand 40 rst., Pibeand 60 rst., Hvinand 4 rst., Rørhøg 1 ad. han rst., Vibe 6 rst., Sortkrage 1 rst. (LFR, FDE).
Skaven Strand, - kl. 12:50 – 14:18; Skestork 105 rst. (omkring Høje Sande), Kortnæbbet Gås 18 trk. N, Snegås 1 rst. (flot hvid med sorte svingfjer, ved Høje Sande), Rørhøg 1 hunf. rst., Strandskade 3 rst., Landsvale 1 rst., Bysvale 1 rst., Sortstrubet Bynkefugl 1 han sy., Gærdesanger 1 sy., Stær 4 rst. (sy.). (LFR, FDE).
Vesterenge, - kl. 14:30 – 14:54; Sølvhejre 3 rst., Skestork 2 rst., Gul Vipstjert 1 of. (LFR, FDE).
Falbækvej marker, - kl. 14:56 – 15:20; Kortnæbbet Gås 65 rst., Nordsøsildemåge 2 ad. rst., Bomlærke 3 rst. (2 sy.). (LFR, FDE).
Fuglsand, - kl. 15:20 – 15:58; Skestork 5 of., Kortnæbbet Gås 50 rst., Bramgås 85 of., Sydlig Blåhals 1 sy., Bomlærke 1 rst. (LFR, FDE).
Vesterenge, - kl. 16:00 – 17:00; Sølvhejre 2 rst., Skestork 6 of., Bramgås 280 of., Rørhøg 1 2k fou., Hjejle 8 of. (kald.), Klyde 2 of., Landsvale 11 rst./trk., Digesvale 1 rst./trk. (LFR, FDE).
Gludsted Plantage, - kl. 19:32 – 21:46; Ravn 2 rst., Topmejse 1 rst. (kald.), Sortmejse 2 hørt (1 sy.), Sangdrossel 5 sy., Jernspurv 2 sy., Skovpiber 2 rst. (1 sy.), Gulspurv 2 hørt (1 sy.). (LFR, FDE).

18.4: Abild; Sortkrage 3 rst. (LFR, FDE).
Hostrup, Tønder, - kl. 10:00 – 11:02; Tyrkerdue 2 rst. (1 sy.), Korttået Træløber 1 sy., Misteldrossel 1 sy., Munk 1 sy., Jernspurv 1 sy., Kernebider 1 hørt, Stillits 2 sy. (LFR, CGJ, OHJ, FDE).
Tingdal Plantage (Hjerpsted), - kl. 11:37 – 13:32; Spurvehøg 1 fou., Fasan 1 sy., Sanglærke 1 sy., Skovskade 1 hørt, Sumpmejse 2 rst. (1 sy.), Sortmejse 2 sy., Spætmejse 1 hørt, Sangdrossel 1 sy., Munk 1 sy., Løvsanger 1 sy., Rødtoppet Fuglekonge 1 han sy., Jernspurv 1 sy., Skovpiber 1 sy., Lille Gråsisken 2 rst., Tornirisk 7 rst., Dompap 2 rst. (1 par). (LFR, FDE).
Rømødæmningen, - kl. 13:54 – 14:02; Storspove 7 rst. (LFR, FDE).
Havsand, Rømø, - kl. 14:12 – 14:50; Hvidbrystet Præstekrave 1 fou. (LFR, FDE).
Havneby, Rømø, - kl. 14:55 – 15:20; Mørkbuget Knortegås 85 rst., Strandskade 100 rst., Storspove 22 rst., Landsvale 1 rst., Gærdesanger 1 sy., Engpiber 3 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Juvre Enge, Rømø, - kl. 15:32 – 17:45; Strandskade 4 rst., Hjejle 3000 rst., Stor Kobbersneppe 3 terr., Sanglærke 10 sy., Landsvale 1 rst., Sortkrage 6 rst., Sydlig Blåhals 1 han sy., Sjagger 12 rst., Gærdesanger 2 sy., Hvid Vipstjert 5 rst., Tornirisk 10 rst., Hortulan 1 of. (fløj kald. over diget mod nordvest kl. 16:06). (LFR, FDE).
Rømø Nordveststrand, - kl. 16:58 – 17:10; Svaleklire 1 rst., Rødben 6 rst., Sortkrage 8 rst. (LFR, FDE).
Rømødæmningen, - kl. 17:50 – 17:58; Vandrefalk 1 rst. (på pæl). (LFR, FDE).
Ribe Østerå, - kl. 19:26 – 20:30; Rørdrum 1 sy. (hørt paukende), Krikand 6 rst., Rørhøg 2 ad. rst. (1 par), Vandrikse 2 sy., Dobbeltbekkasin 4 rst., Landsvale 2 rst., Digesvale 2 rst., Rødstjert 1 ad. han rst., Sydlig Blåhals 1 han sy., Sivsanger 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Rørspurv 4 sy. (LFR, FDE).

19.4: Ribe By; Hvid Stork 1 rst. (fløj op fra engen ud for vandrehjemmet ind mod byen), Gærdesanger 1 sy. (LFR, FDE).
Lindet Skov, - kl. 09:33 – 10:07; Grønspætte 1 sy. (hørt gentagne gange), Sumpmejse 1 rst., Sydlig Fyrremejse 2 sy. (kald.), Spætmejse 3 sy., Sangdrossel 1 sy., Misteldrossel 1 sy., Kernebider 3 rst. (LFR, FDE).
Draved Skov, - kl. 10:36 – 11:30; Stor Flagspætte 1 hørt, Landsvale 1 hørt, Sumpmejse 1 rst., Mørkbuget Spætmejse 3 rst., Munk 1 sy., Løvsanger 1 sy., Gulspurv 1 sy. (LFR, FDE).
Kongens Mose, - kl. 11:37 – 12:08; Musvåge 4 rst., Trane 2 rst. (kald.), Vibe 3 rst., Sanglærke 1 sy., Misteldrossel 1 of., Løvsanger 1 sy., Skovpiber 1 sy., Gulspurv 2 rst. (1 sy.), Rørspurv 3 sy. (LFR, FDE).
Hostrup, Tønder, - kl. 12:28 – 13:33; Tårnfalk 1 rst., Korttået Træløber 1 sy., Munk 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Løvsanger 1 sy. (LFR, FDE).
Tønder flyveplads; Husrødstjert 1 rst. (LFR, FDE).
Ny Frederikskog, - kl. 14:00 – 14:15; Moskusand 3 rst., Sortkrage 2 rst., Gul Vipstjert 3 rst. (LFR, FDE).
Saltvandssøen, - kl. 14:16 – 15:10; Bramgås 550 rst., Mørkbuget Knortegås 250 rst., Gravand 80 rst., Strandskade 6 rst., Strandhjejle 1 rst., Klyde 18 rst., Sydlig Blåhals 1 rst., Sivsanger 2 sy. (LFR, FDE).
Rickelsbüller Kog (Tyskland), - kl. 14:16 – 15:10; Bramgås 22 rst., Havørn 1 ad. of., Sortkrage 1 rst., Sivsanger 1 sy., Tornirisk 1 sy. (LFR, FDE).
Det Fremskudte Dige Syd, - kl. 15:22 – 16:05; Bramgås 5000 rst., Hjejle 1500 rst., Lille Kobbersneppe 1 ad. rst., Rødben 200 rst., Hvidklire 12 rst., Sortklire 1 (odr.) rst., Alm. Ryle 500 rst., Islandsk Ryle 1 rst., Klyde 10 rst. (LFR, FDE).
Ballum Sluse, - kl. 16:42 – 17:50; Bramgås 5000 rst., Klyde 4 rst., Landsvale 1 rst., Sydlig Blåhals 2 rst. (1 par, hannen sy.). (LFR, FDE).
Magisterkogen, - kl. 19:39 – 21:45; Rørdrum 2 sy. (hørt paukende), Rørhøg 3 fou., Vandrikse 2 sy., Dobbeltbekkasin 4 rst., Isfugl 1 rst., Landsvale 100 fou., Sortkrage 2 rst., Sydlig Blåhals 8 rst. (heraf 6 han sy.), Savisanger 1 sy. (sang sporadisk et stykke ude). (LFR, FDE).

20.4: Ribe By, - kl. 09:30 – 09:42; Hvid Stork 1 rst. (på rede ved det gamle rådhus). (LFR, FDE).
Sneum Digesø, - kl. 10:05 – 11:50; Bramgås 550 rst., Gravand 6 rst., Pibeand 10 rst., Vibe 4 rst., Strandskade 5 rst., Klyde 4 rst., Sorthovedet Måge 2 ad. yf (1 par, hunnen ringmærket, parring), Sivsanger 2 sy., Engpiber 2 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Lunderskov; Rød Glente 1 rst. (kl. 12:32). (LFR, FDE).
Ørritslev; Rørhøg 1 ad. han fou. (LFR, FDE).
Firtalsstrand & Mellemstykket, - kl. 13:48 – 15:12; Lille Lappedykker 1 sy., Toppet Lappedykker 2 rst., Gråstrubet Lappedykker 6 rst., Sorthalset Lappedykker 11 rst., Bramgås 800 rst., Atlingand 1 han rst., Pibeand 4 rst., Knarand 4 rst., Skeand 4 rst., Vandrefalk 1 fou., Splitterne 2 rst., Gærdesanger 1 sy. (LFR, FDE).
Ølundgårds og Lammesø Inddæmning, - kl. 13:48 – 15:12; Sorthalset Lappedykker 4 rst. (LFR, FDE).



Flora

17.4: Skænken Sø; Liden Singrøn hh bl.

19.4: Draved Skov; Alm. Milturt hh bl.

Insekter

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Stor Humleflue 1 imago fou.

19.4: Magisterkogen; Sort Oliebille 1 imago rst.

Sommerfugle

16.4: Føvling (Vejen); Citronsommerfugl 1 imago han rst.

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Citronsommerfugl 1 imago hun rst.

19.4: Draved Skov; Citronsommerfugl 4 imago rst.
Hostrup, Tønder; Grønåret Kålsommerfugl 1 imago rst.

Desuden havde vi Dagpåfugleøje og Nældens Takvinge flere steder.


Padder og Krybdyr

16.4: Gl. Hviding Engsø; Skrubtudse 4 sy. (hørt kvækkende).

17.4: Skænken Sø; Skrubtudse 2 ad. sy. (kvækkende).

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Snog 1 ad. rst.

20.4: Firtalsstrand & Mellemstykket; Grøn Frø 3 ad. sy. (kvækkende).

Pattedyr

16.4: Brøns Forland; Hare 2 rst.
Brøns Enge; Rådyr 6 rst.

17.4: Fuglsand; Hare 3 rst.
Gludsted Plantage; Rådyr 1 rst.

19.4: Tønder flyveplads; Rådyr 6 rst.
Ny Frederikskog; Hare 2 rst., Mårhund 1 død.
Abild; Rådyr 3 rst.
Magisterkogen; Flagermus sp. 1 fou. (Brunflagermus/Sydflagermus)


søndag den 11. marts 2018

Min svampeinteresse


Min svampeinteresse

Foranderlig Skælhat, Store Hareskov

Min svampeinteresse startede – sammen med min generelle naturfascination af specielt fugle – da jeg var ganske ung i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne, inspireret af hr. S. H. Stensig fra 'Kagsmosegruppen' (en gruppe af ornitologer og naturinteresserede, der i 70'erne resulterede i en bog om Kagsmosens fugle mm.).

De første år noterede jeg blot, ved siden af fuglene, de svampe der voksede i lokalområdet, fx. Kagsmosen, Vestvolden, Damhussøen, Kongelunden, Jægersborg Dyrehave mv.
Jeg husker fra dengang i Kagsmosen, at der voksede en årlig heksering af Kæmpe-Tragtridderhat (Aspropaxillus giganteus), og at S. H. Stensig viste mig eksemplarer af Kløvblad (Schizopyllum commune) på Vestvolden, som han dengang mente var sjælden.

Jeg husker også blandt andet en fascinerende oplevelse, da jeg og en barndomsven, en dag i Kongelunden på Sydvestamager, efter megen regn, oplevede et helt fantastisk svampeflor, med nye arter for os overalt!
Dét var imponerende og gjorde et stort indtryk på mig...

Vi brugte dengang Illustreret Svampeflora af Lange samt Mykologisk Ekskursionsflora af Ferdinansen og Winge til at identificere svampene med.

Senere kom der flere bøger til, og den hidtil 'bedste' bestemmelsesbog er vel Danmarks Svampe ved Jan Vesterholt, som jeg primært bruger i dag.
Der skulle være yderligere to værker på vej ifm. atlasprojektet, og dem glæder jeg mig meget til.

Jeg bestemmer udelukkende svampene makroskopisk og min artsliste er i dag på knap 600 forskellige arter, alle godkendte fund på Svampeatlas.dk.

I forbindelse med Svampeatlas startede i starten af 0'erne optrappede jeg min søgen efter svampe, gerne i Store Hareskov, da det var nærliggende, og i øvrigt alle de steder jeg samtidig kiggede på fugle.

Min første egentlige tur med foreningen (FtSF) var til Fortunens Indelukke den 12/11-2013,
hvor vi blandt andet fandt den dengang meget sjældne Krusblad (Plicatura crispa), som jo de senere år har spredt sig til hele landet.
Har siden været med på en hel del andre ture med foreningen, primært dog den faste, månedlige tur i Hareskoven med Ole Terney og Tobias Bøllingtoft, som de primære ledere, men også en del andre ture rundt omkring.

Nogle år primo-medio 0'erne kørte jeg rundt på forskellige lokaliteter, decideret efter svampe, sammen med Henrik Mathiassen, hvilket fx. bragte os til Lolland efter sjældne arter, som fx. Safrangul Pragtporesvamp (Aurantiporus croceus) ved Løgnor mm.

                                                Safrangul Pragtporesvamp, Løgnor

Henrik Mathiassen er en dygtig mykolog, med speciel interesse og kundskab i poresvampe.
Henrik har de senere år sat mig yderligere ind i svampenes forunderlige verden, og vist mig en masse spektakulære fund rundt omkring i den danske natur, og tak for det!

Jeg har også selv fundet en del fine fund, herunder kan fx. nævnes Vellugtende Læderporesvamp (Trametes suaveolens) i Smørmosen (april 2006), Stor Silkehat (Leucoagaricus americanus) i Kagsmosen (juli 2016) og Jadebæger (Caloscypha fulgens) i Smørmosen (marts 2017).

                                                       Stor Silkehat, Kagsmosen

Svampene vil fortsat blive fulgt og flittigt rapporteret på atlas, hvor jeg til dato har over 5500 registreringer, fordelt på 597 forskellige arter!

                                                            Jadebæger, Smørmosen


Frank Desting
Herlev
Marts 2018

fredag den 12. januar 2018

Fuglelivet ved Bagsværd Sø


                                                Bagsværd Sø

Bagsværd Sø, der tidligere har været en mølledam, er den næststørste sø i Mølleåsystemet. Søen grænser op til både Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Mølleåen løber ikke igennem Bagsværd Sø, som i stedet har afløb til åen. I søen ligger øen Gåseholmen. Naturen i og omkring Bagsværd Sø er varieret og interessant. Her findes et væld af forskellige fugle, fisk, padder og planter samt svampe. Søen adskiller sig fra de andre søer i kommunen ved, at den siden 1930'erne er blevet brugt til kaproning i internationalt regi.
Kilde: Wikipedia.

Ved Bagsværd Sø (incl. Aldershvile Slotspark, Sophienholm, Radiomarken) er der iflg. DOFbasen truffet omkring 140 forskellige fuglearter.

Af ynglefugle er der de senere år registreret blandt andet:
Toppet Lappedykker, Fiskehejre (koloni ved ellesumpen/Radiomarken), Knopsvane, Grågås, Hvinand, Duehøg (ved Frederiksdal Skov), Musvåge, Tårnfalk (ved Radiomarken), Natugle, Gøg, Stor Flagspætte, Landsvale, Hvid Vipstjert, Jernspurv, Sjagger (koloni ved Aldershvile Slotspark), Sangdrossel, diverse sangere, Sumpmejse, Spætmejse, Træløber, Korttået Træløber, Ravn, Stær, Bogfinke og Stillits.

I vinterhalvåret ses ofte blandt andet Hvinand, Stor Skallesluger, Duehøg, Ravn, Isfugl (gerne fast plads bag Aldershvile Planteskole, men ses flere steder rundt om søen) - samt undertiden flokke af Gråsisken, Silkehale og Kernebider.

Forår og efterår ses en hel del trækkende fugle over søen; andefugle som Sangsvaner, Grågæs og Bramgæs, forskellige rovfugle, herunder Hvepsevåge, Rød Glente, mange Musvåger, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Lærkefalk og Dværgfalk – og i østenvind passerer flokke af Traner søen.

Om sommeren ses Fjordterne og af og til Splitterne, ligesom Rovterne er truffet hyppigere ved søen de senere år!

Tilfældige gæster som Sortspætte og Lille Flagspætte er også truffet ved Bagsværd Sø op til flere gange.

En raritet som Drosselrørsanger har også gæstet søen, med op til 2 syngende fugle i foråret/sommeren hhv. år 2000 og 2011.

I alt 8 arter af pattedyr er registreret i området iflg. data fra DOFbasen og Naturbasen,
nemlig Brunflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Egern (ses hyppigt), Ræv, Pindsvin, Mosegris og Rådyr (sidstnævnte truffet ved Radiomarken i januar 2018 (pers. Medd.)).

Af krybdyr og padder er der truffet Snog og der skulle angiveligt være Stor Vandsalamander i Aldershvile Slotspark.

Specielt og alene i Aldershvile Slotspark er der iflg. Svampeatlas.dk fundet mange (i alt 311 arter til og med januar 2018) forskellige svampearter, herunder flere meget sjældne og rødlistede arter, på grund af de meget gamle ege og bøge i parken.

Se seneste observationer fra Bagsværd Sø her!

Frank Desting
Herlev
Januar 2018


Fuglelivet i Herlev lokalområde's moser





Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune.
Med link til seneste fugleobservationer i DOFbasen.

Frank Desting
Herlev – år 2017


Smør- og Fedtmosen

Beskrivelse:
Smør- og Fedtmosen er et større fredet område med småsøer, omgivet af mark- og engarealer (Kildegårdens jorder) syd og øst for mosen, gennemløbes af Tibberup Å - og er beliggende i Herlev og Gladsaxe Kommune.
Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egtl. anlægsarbejde siden 1960.
De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen. På markerne - omkring Kildegården (Naturcenter) - drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold.



Fuglelivet:
Området har et varieret dyre- og planteliv; der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt; bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns - og, ikke mindst masser af sangfugle. Af mere fåtallige ynglefugle ses bl.a. Spurvehøg, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Vibe, Skovskade, Gøg, Natugle, Sanglærke, Stor Flagspætte, Sumpmejse, Halemejse, Pungmejse, Træløber, Grå og Broget Fluesnapper, Stillits, Dompap og Kernebider. Herudover har ynglet landets måske næststørste Sjagger-koloni nær mosen. Denne koloni er dog de aller seneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par Sjaggere i mosen.

Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om hel del rovfugle som f.eks Musvåger, Hvepsevåger, Spurvehøge, - men også mere fåtallige arter ses årligt; Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Lærke- og Dværgfalk, og - med lidt held - ses Vandrefalk. Selv Kongeørn, Lille Skrigeørn og Havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over mosen, primært om foråret - ifm. megen østenvind - kan pæne flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter; på - og over Kildegårdens jorder ses et betydeligt antal pibere, Gule Vipstjerter, lærker, svaler, drosler, Stenpikkere og Bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Selve fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal eller omkring Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er Duehøgen en årlig gæst med 1-2 ind., udover 3-6 faste Musvåger, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg.

Enkelte år ses endvidere overvintrende Rørdrum.

Visse år ses invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange småfugle, - bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne, en overvintringsplads for Skovhornugler, som pr. 2010 er begyndt, at yngle i området.


Omkring 400 arter af højere planter er truffet i området, heriblandt flere sjældne arter, f.eks Gul Bartsie (som tidligere var anset for forsvundet fra landet - og i øvrigt af Dansk Botanisk Forening blev kåret som "årets fund" på Sjælland 1999!


Observationssteder:
Fugletårn opført i Smørmosen. Desværre nu (foråret 2009) brændt ned til grunden.

Nyt fugletårn opført i Smørmosen foråret 2012.


Husk!
Hunden skal føres i snor. Der er mulighed for at hunden kan slippes løs i en del af Træbanken.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:




Sømosen

Beskrivelse:
Sømosen er en lille bynær fredet mose, beliggende i Ballerup og delvis Herlev Kommune. Mosen var tidligere kraftigt tilgroet, men op gennem 80´erne blev der via Ballerup Kommune foretaget omfattende naturgenopretning, hvor der blev genskabt store åbne vandflader samt øer og holme, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve og hunde. Sømosen afvander gennem Sømose Å til Harrestrup Å, der udmunder i Kalveboderne. Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.


Fuglelivet:
Sømosen er efter genopretningen i 80erne blevet en rigtig lille oase med et rigt fugleliv. Udover den store Hættemåge-koloni yngler hele 3 lappedykker-arter (Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker og Gråstrubet Lappedykker, tidligere også Sorthalset Lappedykker) samt mange andefugle (Knopsvane, mange Grågæs, Gråand, Krikand (?), Skeand (?), Taffeland og Troldand). Desuden yngler her adskillige vandhøns (Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne). Af vadefugle ses ynglende Vibe og Lille Præstekrave. Fjordterne ses fouragerende hele sommeren og yngler også. Spurvefuglene er bl.a. repræsenteret ved ynglende Gøg, Nattergal, mange sangere (Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger), Gærdesmutte, Jernspurv, Grønirisk og Rørspurv. Det største "trækplaster" for fuglekiggere er nok ynglende Pungmejse, arten har dog desværre ikke ynglet i mosen de senere år, men ses af og til om forået.

Forår og efterår er Sømosen en glimrende rast- og træklokalitet; andefugle såsom Grågæs og diverse ænder (bl.a. Atlingand, Krikand, Spidsand, Pibeand, Knarand og Skeand) kan iagttages, af rovfugle ses et pænt antal Musvåger, færre Hvepsevåger - samt fåtallige trækgæster som Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Fiskeørn (ofte fouragerende) - og med lidt held Dværg- og Vandrefalk. Der er endda noteret både Sort Glente og Steppehøg trækkende over mosen. Spurvehøg og Tårnfalk kan iagttages hele året. Rørdrum er iagttaget enkelte gange. Ved østenvind kan endvidere iagttages trækkende Traner. Også mange vadefugle ses rastende i mosen i træktiden (Strandskade, Vibe, Lille Præstekrave, Hvidklire, Svaleklire, Tinksmed, Mudderklire, Dobbeltbekkasin og - af og til Skovsneppe). Desuden ses Svartbag og Sildemåge og endda Rovterne af og til. Af spurvefugle raster og trækker en hel del lærker, pibere, Gule Vipstjerter, svaler, drosler og finker i og over mosen. Skægmejse træffes af og til, Rødstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Grå og Broget Fluesnapper, Rødrygget Tornskade samt Lille og Stor Gråsisken ligeså og en raritet som Drosselrørsanger har gæstet mosen et enkelt år.

I vinterhalvåret kan bl.a. iagttages Fiskehejre, en hel del andefugle; Knopsvane, Grågås, Trold- og Taffeland, undertiden Krikand, Skeand og Stor Skallesluger - samt ved kuldefremstød fra nord trækkende Sangsvaner, Sæd- og Canadagæs, vandhøns (i frostperioder bl.a. Vandrikse fouragerende frit synlig på kloshold ved Sømose Å samt undertiden Enkeltbekkasin samme sted), Spurvehøg, Musvåge og Tårnfalk, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg, undertiden Isfugl, Stor Flagspætte, Skovskade, Musvit og Blåmejse, undertiden Skægmejse, Sortmejse, Halemejse, Træløber, af og til Korttået Træløber, Fuglekonge, Gærdesmutte og Rødhals, visse år invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange farvestrålende finker (Kernebider, Grønirisk, Stillits, Grønsisken, Stor Gråsisken, Dompap, Bogfinke og Kvækerfinke).


Observationssteder:
Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.
Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:



Kagsmosen

Områdebeskrivelse:
Kagsmosen er en lille fredet mose, beliggende i Københavns Amt (delvis Rødovre og Herlev Kommune) bestående af tørvegrave, rørsump, kanaler, åbent vand og parkarealer - i øvrigt helt omgivet af by.
Der er alt i alt registreret omkring 200 forskellige fuglearter og omkring 435 forskellige højere plantearter i mosen.



Fuglelivet:
Af ynglefugle ses bl.a. Lille Lappedykker og undertiden Gråstrubet Lappedykker, en hel del andefugle, - f.eks Knopsvane og Grågås, visse år Troldand, Musvåge, Rørhøg, vandhøns og mange forskellige spurvefugle; Gøg, Stor Flagspætte, Skovskade, Sumpmejse (?), Halemejse, Sjagger, Nattergal, Rødstjert (2010), - af egentlige sangere Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger. Gærdesmutte, Jernspurv, Stær og Rørspurv yngler også fast i mosen. Tidligere år har den relativt sjældne Pungmejse ynglet i mosen. På Vestvolden op til mosen eller i selve mosen yngler ofte Spurvehøg.

Korttået Træløber er konstateret ynglende fra år 2012.

Forår og efterår er Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende fugle; andefugle såsom Grågås, Krikand, Skeand, Trold- og Taffeland, af rovfugle en del Musvåger og færre Hvepsevåger, Spurvehøg, af og til Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg og Dværgfalk, også Traner passerer årligt mosen, af vadefugle ses bl.a. Vibe, Mudderklire, Dobbeltbekkasin, Skovsneppe, af spurvefugle bl.a. Sanglærke, svaler, pibere og drosler - samt undertiden Skægmejse, Stenpikker og Bynkefugl, Grå og Broget Fluesnapper, diverse sangere, Fuglekonge og en hel del finker.

I vinterhalvåret er der ofte en hel del andefugle; bl.a. Knopsvane, Krikand, Troldand - samt undertiden Stor Skallesluger, Fiskehejre, vandhøns, af rovfugle ses Spurvehøg og Musvåge, visse år Duehøg, herudover en hel del spurvefugle, eksempelvis Stor Flagspætte, Skovskade, Halemejse, Træløber, Gærdesmutte og Rødhals, undertiden Isfugl og Vandstær - samt en hel del drosler - og visse år pæne flokke af Silkehale. De senere år har også kunne træffes Korttået Træløber i mosen. Desuden træffes diverse finker såsom Bogfinke, af og til Kvækerfinke, Dompap, Grønirisk, Grønsisken, Stor Gråsisken, Kernebider og Stillits.

Ligeledes kan man om vinteren med fordel besøge den til fods nærliggende lokalitet Harrestrup Å, Islev, hvor især stykket mellem Brunevang og motorvejen kan opvise både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert!

Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=lokalitet&hiddenlok=101240&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato









onsdag den 10. januar 2018

Min Netfugl-profil!

Generelle brugeroplysninger
Adresse:Frank Desting
Herlevvænge 7, st. th.
2730 Herlev
Danmark
Hjemmetelefon nr.:44948012
Mobiltelefon nr.:30696278
E-mail adresse:***hemmelig***
Hjemmeside:http://www.facebook.com/frank.desting
Fødselsår:1963
Initialer:FDE
Familie:Ja!
Beskæftigelse:Frivillig i DOF København og DN Herlev
Kikkert:Swarovski, Leica, Zeiss
Teleskop:Swarovski ATM 65 HD med 25-50x zoom
Kamera:Canon EOS 70D, Nikon Coolpix P900
Mobiltelefon:Apple iPhone 4S
Drømmefuglen(e):Træskonæb! + alle dem jeg (endnu) ikke har set!
Hvem er jeg?Min fugleinteresse blev vakt i april 1975, da jeg var en 12-årig dreng, hvor min mor gjorde mig opmærksom på en stor flok "flotte fugle", der fouragerede uden for vores vinduer i Kagsgården, Herlev, og som viste sig, at være Silkehaler, og jeg var solgt!
Umiddelbart efter blev jeg meldt ind i DOF, og har været det siden.
Jeg kiggede dengang primært på fugle efter skoletid og i weekender i den nærliggende, dengang meget undersøgte, Kagsmosen, hvor jeg mødte flere fuglekiggere af den daværende "Kagsmosegruppe", specielt gik jeg meget med en ældre herre, nu afdøde S. H. Stensig, som inspirerede og lærte mig utroligt meget om fugle, planter, svampe mm.
Mine fugleaktiviteter blev hurtigt udvidet med DOF-ture til Skåne, enkelte ture med ”Kagsmosegruppen” til bl.a. Kongelunden og Saltholm - samt egne ture med en barndomsven til f.eks. Kongelundsområdet og Ølsemagle Revle.
Min fars moster havde hus på Møn, nær Klintholm Havn og Busemarke Mose, hvor vi (familien) ofte var på ferie. Jeg har mange gode minder og fugleoplevelser fra dengang, der stadig står klart på nethinden.
I ungdoms- og voksenårene gik jeg, efter folkeskolen, på EFG og Studenterkursus, senere arbejdede jeg inden for P&T, men tidligt måtte jeg, grundet kronisk sygdom, desværre afbryde videre uddannelse/arbejde og har siden gået som førtidspensionist.
Jeg er dog pr. oktober 2008 gået ind i frivilligt arbejde i DOF København.
En stor del af mine voksenår kiggede jeg kun meget begrænset på fugle, men fugleinteressen lå stadig ”i blodet”, og i 1993 og specielt 1999, genoptog jeg atter fugleinteressen med stadig stigende intensitet.
I efteråret 2001 blev Gladsaxe Fuglegruppe dannet af Peter Godtfredsen og undertegnede, og vi har heldagsture, primært på Sjælland og i Skåne, cirka en gang om måneden.
Da jeg ikke selv har bil kigger jeg som oftest på fugle i Herlev lokalområde, dvs. Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, hvor jeg med stor fornøjelse følger årets gang.
Herudover kommer jeg en en del rundt på diverse lokaliteter, primært i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amt, dels alene, dels med andre fugleinteresserede fra Gladsaxe Fuglegruppe.
Specielt kører jeg meget sammen med Leif Frederiksen (LFR) rundt i hele landet, og vi har med stigende intensitet siden år 2006, kørt på fugleture og twitchet mange forskellige arter sammen.
Alle mine fugle- og naturobservationer er nedfældet i diverse rapporter på hjemmesiden, og fra år 2002/2003 påbegyndte jeg indrapportering til DOFbasen.
Endvidere modtager jeg (og udsender af og til) BirdAlarm's via min iPhone 4S.
Har desuden twitchet flere arter de senere år, men min holdning til det ”at twitche”, er helt klart at jeg foretrækker at få ”en tur” ud af det, hvor man også kigger på og optæller områdets andre fuglearter, fremfor ”kun” at køre på én art.
Men ellers ser jeg det klart som et ekstra krydderi med et twitch i ny og næ, både i Danmark og Sverige.
Det er i øvrigt helt klart fugleoplevelsen, fremfor X'et der tæller!
I øvrigt har det heller ingen betydning hvor fuglen befinder sig, om det er i udlandet eller i Danmark er for mig lige vidt!
Mine udlandsrejser er dog endnu yderst begrænsede til enkelte charterrejser til Mallorca og Bulgarien med familien som helt ung, samt en enkelt Englandstur med folkeskolen.
Men LFR og jeg har planer om en del fuglerejser fra og med år 2014, evt. med DOF Travel.
Der vil blive lagt turrapporter under "Rapporter”.

Foruden adskillige fugleture i indlandet er det blevet til følgende udlandsrejser:

Hornborgasjön, Sverige April 2008
Öland, Sverige August 2009
Mallorca, Spanien Maj 2010
Uppland, Sverige Marts 2012
Uppland og Mellemsverige Marts 2013
Gotland, Sverige Maj/Juni 2014
Uppland og Mellemsverige Marts 2015
Öland, Sverige, Maj/Juni 2015
Uppland og Mellemsverige Marts 2016

Øvrige interesser er ”natur generelt” (medlem af Dansk Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Entomologisk Forening samt Lepidopterologisk Forening) - samt psykiatri, astronomi, flyspotting, filateli (frimærker), mønter, litteratur, bøger og skak; spiller (på absolut amatørniveau!) i Herlev Skakklub samt musik (opvokset med 70-80-90'ernes heavy metal bølge, men er lydhør over for meget andet).

Nb.: Falske VP arter = Sveriges artsliste.

Hjemmesider:
http://www.facebook.com/frank.desting
https://sites.google.com/site/frankdestingshjemmeside/
https://sites.google.com/site/gladsaxefuglegruppe/
http://fdesting.blogspot.com/
https://photos.google.com/u/0/collections

Frank Desting
Herlev
Juli 2005 - opdateret oktober 2017