mandag den 5. december 2011

Sabinemåge i Skåne!

LFR og undertegnede var atter i Sverige i dag – mandag den 5. december – denne gang primært for, at se den stationære 1k Sabinemåge ved Skansenbadet, Båstads hamn i Skåne.
Vi tog afsted fra Sandbyvej i Herlev ved 9-tiden og tog over med færgen Helsingør-Helsingborg og nåede til Skansenbadet, Båstads hamn kl. 10:58.
Vi fandt hurtigt stedet hvor den skulle være, idet der stod flere svenske skådare og havobsede på stedet.

                       Skådare, Skansenbadet, Båstads hamn, Skåne, 05-12-2011

Den var nu ikke PP lige med det samme, men kom efter lidt tålmodig venten og præsenterede sig fint, ja faktisk var den så lidt sky, at man kunne komme ind på en afstand af 2 m (!) fra den, mens den fouragerede på stranden, ofte i selskab med en 1k Dværgmåge.

                       Dværgmåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

                       Sabinemåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

                              Sabinemåge 1k, Skansenbadet, Båstads hamn, 05-12-2011

Den fløj også en del rundt så man rigtigt kunne se dens trefarvede vinger, meget flot fugl!
Efter dette vellykkede twitch kørte vi op til Torekovs hamn og kiggede efter Topskarv, der skulle opholde sig her, men desværre forgæves.
Her var dog bl.a. en fouragerende Tejst helt inde i havnen!

                                     Tejst 1k (vdr.), Torekovs hamn, 05-12-2011

Herefter kørte vi sydpå, nemlig til Alnarpsparken ved Malmø, hvor der skulle være stationær Perleugle, som skulle opholde sig i en thuja, men den var desværre heller ikke PP trods intensiv eftersøgning i lidt over en time.
Vi kørte nu hjem over Øresundsbroen og nåede Sandbyvej, Herlev igen ved 17:30-tiden – en god tur var slut!
Vi havde kørt i alt 322 km. og turens pris blev omkring 400 kr. (benzinpenge, færgeafgift og brobizz).

Nb. Turens arter er efterfølgende blevet indtastet på Svalan og følgende dagbogsnotat er lagt ud samme sted:

5.12: Skåne, Sverige:
Vejr; 2-4 grader C, 6-8 m/s NV, 4/8.
Varalöv; Rød Glente 1 rst., Musvåge 1 rst. (LFR, FDE).
Hallandsåsen; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
Skansenbadet, Båstads hamn, - kl. 10:58 – 12:55; Rødstrubet Lom 1 (vdr.) rst., Toppet Lappedykker 1 rst., Sule 2 ad. fou., Skarv 8 rst., Hvinand 1 hun rst., Svartbag 1 ad. rst., Dværgmåge 2 fou. (1 ad., 1 1k), Ride 5 rst. (3 ad., 2 1k), Sabinemåge 1 1k fou. (set på indtil 2 m's afstand fouragerende på stranden, ofte sammen med 1 1k Dværgmåge, men fløj også lidt rundt i området), Lomvie 1 rst., Gærdesmutte 2 rst., Rødhals 1 syng., Gransanger 1 rst., Hvid Vipstjert 3 rst. (LFR, FDE + 6).
Hov; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
Torekovs hamn, - kl. 13:12 – 13:45; Skarv 7 rst., Sølvmåge 1 ad. rst. (gulbenet = omissus), Tejst 1 1k (vdr.) fou., Grønirisk 2 rst. (LFR, FDE).
Grevie; Ravn 1 rst. (LFR, FDE).
N. Varalöv; Fjeldvåge 1 fou. (LFR, FDE).
Arlöv; Bramgås 200 rst. (LFR, FDE).
Alnarpsparken, - kl. 15:10 – 16:20; Canadagås 350 ofl., Rødhals 2 hørt, Solsort 8 rst., Vindrossel 4 rst., Fuglekonge 4 rst., Spætmejse 1 hørt, Dompap 1 rst. (LFR, FDE).
Helsingør Havn; Svartbag 1 ad. rst. (Øresund). (LFR, FDE).
Sandbyvej, Herlev; Rødhals 1 hørt.

onsdag den 30. november 2011

Mere Nonnestenpikker!

                                 Twitchere (Nonnestenpikker), Strandby Havn, 30-11-2011

LFR og undertegnede tog på endnu et twitch i dag, onsdag den 30. november 2011.

Det var endnu en Nonnestenpikker, en 1k han, men denne gang i Strandby Havn ved Frederikshavn i Nordjylland, Dk!

Vi kørte fra Sandbyvej, Herlev kl. 9:40 - og med få pauser nåede vi Strandby Havn kl. 14:02 og Nonnestenpikkeren - ja, den var PP med det samme, idet den bl.a. sad og subsang samt fouragerede i havnen, men fløj senere ned på stranden syd for havnen.

Vi blev i havnen til kl. 15:35, hvorefter vi tog hjemad mod København – med en spisepause på Kildebjerg rasteplads på Fyn – og nåede Sandbyvej, Herlev kl. 20:55.

Et vellykket twitch var overstået og vi “landede” på 970 km. (!) og turens pris blev i alt omkring 1180 kr. (benzinpenge, brobizz, kost og snold).

Så er den Nonnestenpikker også betalt!

Se foto's herunder:


                           Nonnestenpikker 1k han, Strandby Havn, 30-11-2011

                           Nonnestenpikker 1k han, Strandby Havn, 30-11-2011

tirsdag den 29. november 2011

Sorthovedet Måge 2k i Vedbæk Havn!

Der er stationær Sorthovedet Måge i Vedbæk havn!

Det er en 2k-fugl og LFR og jeg har været oppe, at se og fotografere den to gange i år.
Den er yderst tillidsfuld og fotogen.

Første foto er fra den den 23-01-2011:

                              Sorthovedet Måge 2k, Vedbæk Havn, 23-01-2011

Og seneste foto er fra den 28-11-2011:

                              Sorthovedet Måge 2k, Vedbæk Havn, 28-11-2011

Tag op og se den, den er flot! - og god fornøjelse!!!

lørdag den 26. november 2011

Nonnestenpikker i Halland II (!)

                                 Grimsholmsreservatet, Halland, 26-11-2011

I dag - lørdag den 26. november - tog LFR og jeg atter til Halland for, at opsøge Nonnestenpikkeren ved Grimsholmsreservatet ved Skrea og denne gang lykkedes det skam!
Nonnestenpikkeren sås straks ved ankomsten, hvor den fouragerede på både stenene og i tangen ud for fiskbodarna, det var rigtig godt!

            Nonnestenpikker 1k hun, Grimsholmsreservatet, Halland, 26-11-2011

Arten var helt ny VP-art for LFR (tillykke!), jeg selv havde dog haft den tidligere, nemlig ved Sortehavskysten nord for Albena i Bulgarien, men helt tilbage til 30. juni 1976!
Vi tog efter dette vellykkede twitch lidt videre nordpå og besøgte Glommen (Glumstensudden) og Morups Tånge, hvorefter vi tog tilbage og købte lidt guf på Helsingborg-færgen til, at fejre det på!

                        Guf fra færgen til, at fejre det vellykkede twitch! ;-)

Turens pris blev 450 Dkr. (benzinpenge ved 1:50 kr./km og færgeafgift).
Vel hjemkommet er Nonnestenpikkeren meldt ud på Svalan og følgende dagbogsnotat er ligeledes lagt ud:

26.11: Halland, Sverige:
Vejr; 6-8 grader C, 6-9 m/s Ø, 5-6/8.
Helsingborg Havn, - kl. 09:48 – 09:50; Silkehale 35 rst. (LFR, FDE).
Kvibille, - kl. 10:36 – 10:38; Fjeldvåge 1 fou. (LFR, FDE).
Getinge, - kl. 10:42 – 10:43; Sangsvane 6 rst. (på mark), Tårnfalk 1 fou. (LFR, FDE).
Grimsholmsreservatet, - kl. 11:00 – 12:00; Nonnestenpikker 1 1k hun fou. (fløj en del rundt og fouragerede på både stenene og i tangen ud for fiskbodarna). (LFR, FDE).
Glommen (Glumstensudden), - kl. 12:30 – 13:00; Skarv 1 rst., Hvinand 2 rst., Ederfugl 3 rst. (LFR, FDE).
Morups Tånge, - kl. 13:40 – 14:40; Skarv 40 rst., Grågås 400 rst., Canadagås 14 rst., Bramgås 1 rst., Pibeand 1 hunf. rst., Svartbag 1 ad. rst., Ride 1 1k rst., Storspove 1 rst., Grønirisk 155 rst., Stillits 2 rst. (LFR, FDE).
Sandbyvej, Herlev; Rødhals 1 hørt.

onsdag den 23. november 2011

Nonnestenpikker i Halland!

                                Grimsholmsreservatet, Skrea, Halland, 22-11-2011

Tirsdag den 22. november tog LFR og jeg til Halland i Sverige, nærmere bestemt Grimsholmsreservatet ved Skrea, hvor der gennem den seneste tid havde opholdt sig en 1k hun af Nonnestenpikker iflg. Club 300.
Vi tog afsted fra Herlev kl. cirka 8:30 og tog over Helsingør-Helsingborg og var ved Grimsholmsreservatet, efter at have passeret Skrea Kirke, klokken ca. 10:44.
Vi fandt den angivne P-plads og gik ned til fiskbodarna, hvor fuglen var set den seneste tid. Mødte flere svenske skådare, men vi fik den noget deprimerende melding, at fuglen var set tidligere i morges, men desværre ikke den seneste times tid!
Så var det bare, at lede og vi gik stort set hele området grundigt igennem de næste 3 timer, men væk var Nonnestenpikkeren!
Herefter opgav vi og tog hjem over Rönnen i Norra Häljaröd, hvor vi kiggede lidt på fugle og sæler!

                       Spættet Sæl, Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne, 22-11-2011

På Helsingborg-færgen købte vi lidt guf, til at fortrænge skuffelsen over dippet!

                                Guf fra færgen til, at fortrænge skuffelsen ;-)

Men OK sådan er det nu engang, med at twitche sjældne fugle – nogle gange lykkes det – andre gange ikke – det har vi snart prøvet mange gange!
Turens pris blev 445 Dkr. (benzinpenge ved 1:50 kr./km og færgeafgift).
NB: ved hjemkomsten så vi på SkOF's hjemmeside, at Nonnestenpikkeren var blevet genfundet kl. 15:30 i tangen ved Grimsholmsreservatet, ekstra skuffelse! ;-)
Efterfølgende meldte jeg Nonnestenpikkeren ud som negativ (ej återfunnen) på Svalan og lagde følgende dagbogsnotat ud:

22.11: Halland, Sverige:
Vejr; 5-7 grader C, 1-3 m/s Ø, 6-7/8.
Getinge, Halland, - kl. 10:25 – 10:30; Sangsvane 80 rst., Canadagås 60 rst., Rød Glente 4 ofl. (LFR, FDE).
Grimsholmsreservatet, Skrea, Halland, - kl. 10:44 – 13:35; Skarv 80 rst., Hvinand 18 rst., Ederfugl 45 rst., Fløjlsand 55 rst., Stor Skallesluger 4 rst., Svartbag 4 rst. (3 ad., 1 3k), Skærpiber 1 ofl., Grønirisk 1 hørt, Gråsisken sp. 4 ofl., Bjergirisk 9 rst., Lille Korsnæb 11 ofl. (LFR, FDE + 10).
Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne, - kl. 14:45 – 15:50; Skarv 18 rst., Fiskehejre 2 rst., Sangsvane 7
rst. (2 ad., 5 1k), Grågås 200 rst., Bramgås 20 ofl., Musvåge 1 rst., Fjeldvåge 1 1k fou., Blishøne 1 rst., Strandskade 1 rst., Storspove 2 rst., Ravn 1 hørt, Kragefugl sp. 1500 rst. (“sort sol” af Råger og Alliker), Gærdesmutte 1 hørt, Rødhals 1 rst., Engpiber 2 rst., Grønirisk 1 rst. (LFR, FDE).
Helsingør Havn; Skarv 1 rst. (LFR, FDE).

Rönnen, Norra Häljaröd, Skåne; Spættel Sæl 4 rst.

lørdag den 19. november 2011

Herlevs naturområder


                                           Smørmosen, 20-06-2006
 
I mange år, ja – siden min pure ungdom - har jeg fulgt Herlevs naturområder og registreret fugle, fauna, flora og funga i områderne som indeholder tre større moser, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen som alle har en del beliggende i Herlev Kommune.
Jeg er desuden blevet Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Herlev Kommune.
Tidligere år lavede jeg rapporter over mosernes fugleliv mm, men efter at DOFbasen er kommet til, er der næppe det store behov for disse, da man i DOFbasen under de forskellige lokaliteter kan se samtlige observationer af hver art af fugle mm gennem tiderne.
Fugleobservationer (samt pattedyr og padder & krybdyr og en del sommerfugle) er indtastet på DOFbasen, anden fauna samt flora og funga er indtastet på F&N og funga er indtastet på Danmarks svampeatlas osv.
Jeg prøver på – såvidt muligt – at komme på de forskellige lokaliteter i Herlev lokalområde mindst en gang om ugen.
Yderligere info om Herlev lokalområde kan i øvrigt ses af min hjemmeside, hvor jeg har nogle underpunkter om dette.

                                        Kildegårdens jorder, 20-11-2005

tirsdag den 15. november 2011

Twitching Bonaparte!

LFR og undertegnede var – som så ofte før – fra fredag den 11/11 til lørdag den 12/11, på endnu et raid i Jylland!
Formålet var, at twitche Bonapartemåge i Hirthals Havn om fredagen og køre lidt rundt og birde i Sønderjylland om lørdagen.

           Twitchere (Bonapartemåge), Hirtshals Havn, 11-11-2011

Det gjorde vi så, og resultatet af vores anstrengelser kan læses af vores rapport som foreløbig kan ses under Rapporter på min hjemmeside.
Rapporten bliver senere lagt online på Netfugl.dk og Travellingbirder.com samt Fugleognatur.dk.

God fornøjelse!

                         Bonapartemåge, Hirtshals Havn, 11-11-2011