Viser opslag med etiketten Møn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Møn. Vis alle opslag

søndag den 29. april 2012

Møn 29/4 2012


Søndag den 29/4 2012:

                     Dronning Alexandrines Bro, Kalvehave, Møn, 29-04-2012

Vi var på heldagstur til Møn i dag.
Vejret var Ok med temperaturer op mod 14 grader C, en del sol, men med en lidt for frisk vind fra øst.
Vi lagde ud ved Mandemarke Haver og Busene Have, sidstnævnte sted fandt vi en fin Natugle i et løvtræ.

                                        Natugle, Busene Have, 29-04-2012

Videre til Bødkermosen hvor vi “ædlede” en flot Vendehals omkring 300 m nede ad traktorsporet!
Vi så den begge rigtig fint!
Og den blev naturligvis efterfølgende meldt ud på Bird Alarm BMS!
Herudover havde vi bl.a. 1 Lærkefalk fou., 2 Bynkefugle rst. og 1 Tornsanger rst.
Ved Jydelejet var “det bedste” nok 5 Rødstjert rst. og sy. samt 2 hunf. Broget Fluesnapper fou.!
Vi sluttede af ved Stege Sukkerfabriks jordbassiner hvor der – udover en del rastende Bjergænder - bl.a. kunne noteres 1 han Knarand rst., 1 han Vandrefalk ofl. og vi (jeg!) hørte 1 Ringdrossel!

                     Bjergand, Stege Sukkerfabriks jordbassiner, 29-04-2012

Turens obs. er indtastet i DOFbasen og yderligere foto's fra turen kan ses via. mit Picasa Webalbum.

LFR & FDE

fredag den 27. april 2012

Kohejre på Møn 27/4 2012

Fredag den 27/4 2012:

                       Dronning Alexandrines Bro, Kalvehave, Møn, 27-04-2012

Vi var på tur i dag, men startede først lidt op ad formiddagen, da LFR først skulle til tandlæge. I mellemtiden blev en Kohejre meldt ud ved Ålebæk Strand på Møn.
Og den valgte vi naturligvis at tage ned og se, da vi begge manglede den som DK-art!
Vi var dernede ved 13-tiden og straks vi kom præsenterede Tim Andersen m.fl. den for os, idet den sad på et gelænder/altan til et hus for enden af Ålebæk Strandvej.
Her sad den fint og pudsede sig, for derefter at flyve ned på græsplænen og give sig til at fouragere!
Det var en meget flot obs., se billedserien af fuglen herunder:










Bagefter tog vi forbi Bødkermosen, hvor Lars Adler Krogh opdagede en trækkende Sort Glente som vi iagttog på nogen afstand mellem en flok Musvåger!
Her var også 1 ad. Vandrefalk ofl. og 1 ad. (ret tidlig!) Lærkefalk fou./trk.
I selve “mosen” havde vi i øvrigt bl.a. både 1 Rødstjert rst. og 1 han Gærdesanger sy.
Herefter tog vi hjem igen, en god tur og et nyt DK-kryds rigere! :)
Turens obs. er indtastet på DOFbasen!

LFR & FDE


Twitchere (Kohejre), Ålebæk Strand, Møn, 27-04-2012