Søndag den 29/4 2012:
Vi var på heldagstur til Møn i dag.
Vejret var Ok med temperaturer op mod 14 grader C, en del sol, men med en lidt for frisk vind fra øst.
Vi lagde ud ved Mandemarke Haver og Busene Have, sidstnævnte sted fandt vi en fin Natugle i et løvtræ.
Videre til Bødkermosen hvor vi “ædlede” en flot Vendehals omkring 300 m nede ad traktorsporet!
Vi så den begge rigtig fint!
Og den blev naturligvis efterfølgende meldt ud på Bird Alarm BMS!
Herudover havde vi bl.a. 1 Lærkefalk fou., 2 Bynkefugle rst. og 1 Tornsanger rst.
Ved Jydelejet var “det bedste” nok 5 Rødstjert rst. og sy. samt 2 hunf. Broget Fluesnapper fou.!
Vi sluttede af ved Stege Sukkerfabriks jordbassiner hvor der – udover en del rastende Bjergænder - bl.a. kunne noteres 1 han Knarand rst., 1 han Vandrefalk ofl. og vi (jeg!) hørte 1 Ringdrossel!
Turens obs. er indtastet i DOFbasen og yderligere foto's fra turen kan ses via. mit Picasa Webalbum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar