lørdag den 17. marts 2012

Borreby Mose 17/3 2012

 Lørdag den 17/3 2012:

                                   Fuglekiggere, Borreby Mose, 17-03-2012

                                                Borreby Mose, 17-03-2012

                                                Borreby Mose, 17-03-2012

Vi tog i dag på tur til Borreby Mose ved Skælskør på Vestsjælland.
Vejret var først overskyet og diset, men det klarede flot op med en del sol og temperatur omkring hele 10 grader C.
Vi obsede fra landevejen gennem mosen i hele 4 timer og TV-vært Søren Ryge Petersen kom pudsigt nok forbi og spurgte os om der var noget spændende at se på!
Vi viste ham så i skopet en af de – nyligt ankomne - 2 Store Kobbersnepper der fouragerede i mosen, men dem havde han vist set en del af på Tipperne for nylig...
Nå' men yderligere var her masser af andefugle (herunder 4 Sangsvaner trk. N - samt rastende Blisgæs, Grav- Krik- Spids- Pibe- Knar- og Skeænder + Lille Skallesluger med videre og en del vadefugle såsom Vibe, Hjejle, Stor Præstekrave, Storspove og Klyde - samt af “rovtøj” en Rød Glente
trk. N og en 2k Fjeldvåge fouragerende, men desværre ingen Rørhøg endnu!
En udmærket tur sluttede ved 14-tiden og vi tog direkte hjem.
Vores obs. kan som vanligt ses via. DOFbasen.

                                          Vibe, Borreby Mose, 17-03-2012

fredag den 16. marts 2012

Nordsjælland 16/3 2012


Fredag den 16/3 2012:

Vi tog i dag på træktur til Hellebæk Avlsgård hvor vi obsede knap 4 timers tid.
Vejret var fint med megen sol - men noget diset - og svag SV-vind samt temperatur omkring 9 grader C.
Det gode vejr havde lokket en del fuglekiggere ud, se foto:

                                Fuglekiggere, Hellebæk Avlsgård, 16-03-2012


                                                  Hellebæk, 16-03-2012

Fugletrækket var moderat og af udvalgte arter kan bl.a. nævnes 15 Sangsvaner trk. NØ, en flok Bramgæs hørt trk., 2 2k Røde Glenter trk. NØ, 1 ad. han Duehøg fou., cirka 200 Musvåger trk., 2 Havørne (ad. + imm.) trk. NØ, 3 Hulduer trk., 1 Sortspætte rst. (fløj kald. over området), 1 Lille Flagspætte territoriehævdende (hørt kald. og trommende), 2 Hedelærker trk., 2 Misteldrosler rst. (heraf den ene syngende), 2 Jernspurve rst. og sy., 5 Tornirisk ofl. mv.
Vi så også 5 Rådyr og 2 Nældens Takvinge.

                                               Rådyr, Hellebæk, 16-03-2012


                                               Rådyr, Hellebæk, 16-03-2012

Næsten “bedste” obs. kom lige inden vi forlod lokaliteten, nemlig en enlig trompeterende Trane trk. NØ.

Vi sluttede af med et smut forbi Tangen ved Nivå Bugt Strandenge hvor “bedste” obs. vel blev en Bjergvipstjert hørt trk.
Obs. fra turen kan ses af DOFbasen.

onsdag den 14. marts 2012

Nordsjælland 14/3 2012

Onsdag den 14/3 2012:

                                                 Melby-lejren, 14-03-2012


                                                Melby Overdrev, 14-03-2012

Mindre tur i dag hvor vi først tog til Melby Overdrev efter Hedelærke og Misteldrossel og fandt først 2 rastende og syngende Hedelærker bag Melby-lejren samt 2 rastende Misteldrosler ved Asserbo Plantage mellem Melby Overdrev P-plads og Stængehus.
Her var bl.a. også yderligere 2 syngende Hedelærker og en Stor Tornskade rst.
Vi sluttede turen af med en tur op ad Hærvejen ved Gribskov Midt, nordlige del (nær Kagerup Station), hvor vi (jeg!) hørte 2 Sangdrosler – den ene syngende - samt yderligere hørte begge kald af 2 Hvidvinget Korsnæb ved Hærvejen/Hvidekildevej.
Her var bl.a. også omkring 25 trækkende Musvåger og imellem dem en overflyvende Ravn.
Turens obs. kan i øvrigt ses via. DOFbasen.

søndag den 11. marts 2012

Nordsjælland 11/3 2012

Søndag den 11/3 2012:

                                         Kronborg, Helsingør, 11-03-2012

Mindre tur igen i dag hvor vi først fulgte det første og spæde forårstræk ved Kronborg i Helsingør.
Her kom bl.a. 1 ad. Sule trk. NØ samt 22 Musvåger trk. NØ og 1 Rød Glente trk. NØ.
Herudover 2 Hulduer trk. NØ samt 3 Hvid Vipstjert, heraf 1 rastende + 1 Bjergvipstjert hørt trk.
Den stationære 2k Middelhavssølvmåge fra Helsingør Lystbådehavn fløj også et smut forbi på vej mod havnen.
Herefter besøgte vi Solbjerg Engsø hvor vi bl.a. havde en flok på omkring 42 Bramgæs trk. NØ, 1 Duehøg fou. over skoven, 1 Havørn trk. N samt “årets første” kaldende Gransanger!
Turens obs. kan i øvrigt som vanligt ses af DOFbasen.

LFR & FDE

lørdag den 10. marts 2012

Vestsjælland 10/3 2012

Lørdag den 10/3 2012:

Vi var på tur i dag og lagde ud ved Borreby Mose ved Skælskør.
Her var – som altid – en hel del fugle, at se på, fx. både Gråstrubet Lappedykker og diverse andefugle, herunder en enkelt 2k Sangsvane, Blisgæs, Grav- Krik- Spids- Pibe- Knar- og Skeænder samt Taffel- Trold- og Hvinænder + Lille og Stor Skallesluger!
Af rovfugle iagttog vi bl.a. Fjeldvåge og hele 2 Havørne fou. (1 5k+, 1 imm.).
Lidt vadefugle blev det også til, idet her både var Strandskader, Viber og Klyder!
Men desværre ingen Rørhøg eller Store Kobbersnepper endnu...
Sanglærken sang og vi så også Hvid Vipstjert, Stær og syngende Rørspurv!
Efter cirka 2 ½ times obs. i mosen tog vi videre og besøgte Glænø (intet væsentligt nyt på fuglefronten her!), hvorefter vi vendte “snuden” hjemad igen, en udmærket tur rigere...
Turens obs. kan i øvrigt som vanligt ses af DOFbasen, men der foreligger ingen foto's fra turen.
I morgen, søndag, satser vi på endnu en lille tur, evt. til Nordsjælland... Mere følger!

tirsdag den 6. marts 2012

Nordsjælland 6/3 2012

Tirsdag den 6/3 2012:

Vi var på tur i dag og lagde ud ved Vaserne, hvor vi (atter!) ledte efter Lille Flagspætte og jeps!
Da vi kom til Dumpedalsrenden fandt vi hele 2 stk's, nemlig både han og hun, og iagttog begge flot på klods hold et længere stykke tid, det var rigtig godt, se foto af hannen:

                                        Lille Flagspætte, Vaserne, 06-03-2012

Mens vi gik i Vaserne kom der en DOFcall S om Amerikansk Sortand ad. han ved Asserbo Strand!
Den kørte vi så op og så fra klit i flot lys og på roligt vand blandt Sort- og Fløjlsænder samt Ederfugle omkring 250 m vest for Melby P-plads.

                         Twitchere (Amr. Sortand), Asserbo Strand, 06-03-2012

Vi sluttede af med et smut omkring Helsingør Lystbådehavn, hvor vi iagttog en tidligere udmeldt 2k Middelhavssølvmåge fou. på klods hold ved østmolen, fornemt!

                Middelhavssølvmåge 2k, Helsingør Lystbådehavn, 06-03-2012

              Middelhavssølvmåge 2k, Helsingør Lystbådehavn, 06-03-2012

              Middelhavssølvmåge 2k, Helsingør Lystbådehavn, 06-03-2012

Yderligere foto's fra turen kan ses af mit Picasa Webalbum under Fuglefoto's 2012 og Diverse Lokaliteter 2012 og turens obs. kan i øvrigt som vanligt ses af DOFbasen.

søndag den 4. marts 2012

Ny lille tur!

Søndag den 4/3 2012:

Vi var på en lille tur i dag og besøgte hhv. Køge Sydstrand og Vaserne.
Ved Køge Sydstrand fandt vi den stationære Bjerglærke på stranden omkring 200 m syd for Køge Havn og fik nogle foto's af den:

                                   Bjerglærke, Køge Sydstrand, 04-03-2012

                                     Bjerglærke, Køge Sydstrand, 04-03-2012

Herefter tog vi op til Vaserne, for at lede efter Lille Flagspætte, den fandt vi dog desværre ikke – det var nok blevet for sent på dagen og også lidt halvkøligt – så de er ikke rigtigt blevet stemme- og trommeaktive endnu...

                                       Fuglekiggere, Vaserne, 04-03-2012

Men vi havde dog 2 Duehøge (1 hun i flugt + 1 kald.) og 1 Korttået Træløber syngende omkring træbroen ved Dumpedalsrenden som det bedste!
Turens obs. kan som vanligt ses af DOFbasen.