lørdag den 18. maj 2024

Sønderjylland Maj 2024

 

Sønderjylland Maj 2024


Sydvest- Vest- og Sønderjylland

Maj 2024

(Kristi Himmelfartsferien)

               Fugletårn ved Saltvandssøen/Rickelsbüller Kog (Tyskland)


Leif Frederiksen (LFR) og jeg Frank Desting (FDE) var på fugletur i vadehavsregionen, og startede turen i Herlev onsdag den 8/5 kl. 9:10 og afsluttede turen i Herlev søndag den 12/5 kl. cirka 17-17:30.


Vi boede på Danhostel Ribe og jeg fik værelse nr. 107 og LFR fik værelse 106, begge værelser på 1. sal, hvor vi tidligere har været indlogeret.

To af dagene var der stille og roligt på vandrehjemmet, med ikke så mange mennesker, mens der de andre to af dagene var en hel del og ret støjende turister, både på 1. sal og i morgenmadslokalet/spisesalen.

Morgenmad fik jeg i spisesalen hver morgen mellem kl. 7:30 og 9:30, og den bestod af rundstykker med pålæg, æg, melon, juice og god kaffe.

Jeg smurte sandwichs og tog med på vores ture i felten hver morgen.

LFR lavede selv sin morgenmad i fælleskøkkenet.


                                       Norsk kunstmaler i Ribe By (gågaden)


Aftensmad spiste vi på restaurant Jacob A. Riis (brasseri) i Ribe, hvor jeg fik mexico-bøf den ene dag og lakseomelet den anden dag, lidt halvdyrt, men prima mad, og de andre dage på Skærbæk Fritidscenter, hvor jeg fik pølser en dag og fiskefilet med pommes frites en anden dag, ret billigt, men smagen også derefter, men Ok!


Vi købte vand og diverse dagligvarer ind i de forskellige supermarkeder på vejen i fx. Ribe (Føtex, Kvickly mv.).


Vi kørte dagligt ud i felten fra kl. cirka 9-9:15 og afsluttede dagene normalt kl. cirka 20:00 - 20:30.

I seng senest kl. 22:20.

Vejret var fint enkelte af dagene, med sol og temperaturer op mod 18-20 grader C, samt skiftende vind, de øvrige dage noget køligt med temperaturer på højst 12–14 grader C og en enkelt af dagene lidt regn om eftermiddagen.


Fuglemæssigt kom vi op på i alt hele 132 arter, heraf en hel del årsarter, og flere ædelarter, men ingen helt nye arter.


                                        Havørn ved Lønborggård/Stavnsholm

Alle turens fugleobs. mm. er tastet i dofbasen.dk og turens få svampeobs. og laver på svampeatlas.dk – resten på Arter.dk


Personligt brugte jeg i alt cirka 4800 kr. på hele turen, incl. ophold på Danhostel Ribe med 4 overnatninger og sengelinned samt morgenmad (kr. 2540), benzinpenge (kr. 1029) og brobizz (kr. 196) - samt besøg på restaurant + diverse indkøb i supermarkeder.


Vi fik kørt i alt 1372 km.


For turens gennemførelse takkes LFR for godt kammeratskab og god kørsel.


                                      Skestork ved Hestholm,  Skjern Enge


Fugleliste

(Komplet artsliste over de 132 fuglearter vi noterede på hele turen i tidsrummet 8/5 – 12/5 2024)


1. Toppet Lappedykker

2. Lille Lappedykker

3. Skarv

4. Rørdrum

5. Sølvhejre

6. Fiskehejre

7. Skestork

8. Knopsvane

9. Knortegås (Mørkbuget)

10. Bramgås

11. Grågås

12. Gråand

13. Knarand

14. Spidsand

15. Pibeand

16. Krikand

17. Atlingand

18. Skeand

19. Gravand

20. Troldand

21. Taffeland

22. Ederfugl

23. Hjelmskallesluger

24. Havørn

25. Hvepsevåge

26. Musvåge

27. Spurvehøg

28. Rød Glente

29. Rørhøg

30. Hedehøg

31. Lærkefalk

32. Tårnfalk

33. Agerhøne

34. Fasan

35. Trane (Kun FDE)

36. Vandrikse (Kun LFR)

37. Plettet Rørvagtel

38. Blishøne

39. Strandskade

40. Vibe

41. Stor Præstekrave

42. Hvidbrystet Præstekrave

43. Strandhjejle

44. Pomeransfugl (Kun LFR)

45. Dobbeltbekkasin

46. Storspove

47. Småspove

48. Stor Kobbersneppe

49. Lille Kobbersneppe

50. Mudderklire

51. Tinksmed

52. Rødben

53. Sortklire

54. Hvidklire

55. Brushane

56. Islandsk Ryle

57. Alm. Ryle

58. Sandløber

59. Klyde

60. Svartbag

61. Sildemåge (Nordsøsildemåge)

62. Sølvmåge

63. Stormmåge

64. Sorthovedet Måge

65. Hættemåge

66. Sortterne

67. Fjordterne

68. Havterne

69. Dværgterne

70. Tejst

71. Klippedue/Tamdue

72. Ringdue

73. Turteldue

74. Tyrkerdue

75. Gøg

76. Mursejler

77. Stor Flagspætte

78. Sanglærke

79. Digesvale

80. Landsvale

81. Bysvale

82. Skovpiber

83. Engpiber

84. Gul Vipstjert

85. Hvid Vipstjert

86. Rødrygget Tornskade (Kun LFR)

87. Stær

88. Skovskade

89. Husskade

90. Allike

91. Råge

92. Sortkrage

93. Gråkrage

94. Ravn

95. Gærdesmutte

96. Jernspurv

97. Savisanger (Kun FDE)

98. Græshoppesanger

99. Sivsanger

100. Rørsanger

101. Drosselrørsanger

102. Havesanger

103. Munk

104. Tornsanger

105. Gærdesanger

106. Løvsanger

107. Gransanger

108. (Sibirisk Gransanger)

109. Fuglekonge

110. Grå Fluesnapper

111. Stenpikker

112. Sortstrubet Bynkefugl

113. Rødstjert

114. Blåhals (Sydlig)

115. Rødhals

116. Nattergal

117. Solsort

118. Sangdrossel

119. Misteldrossel

120. Sumpmejse

121. Blåmejse

122. Sortmejse

123. Musvit

124. Skægmejse (Kun FDE)

125. Gråspurv

126. Skovspurv

127. Bogfinke

128. Grønirisk

129. Stillits

130. Tornirisk

131. Bomlærke

132. Rørspurv

133. Gulspurv


Pattedyr


  1. Hare

  2. Ræv

  3. Lækat (Kun FDE)

  4. Rådyr


Sommerfugle


  1. Aurora

  2. Lille Kålsommerfugl

  3. Grønåret Kålsommerfugl

  4. Citronsommerfugl (Kun FDE)

  5. Skovblåfugl (Kun FDE)

  6. Admiral

  7. Dagpåfugleøje

  8. Skovrandøje (Kun LFR)


Krybdyr og Padder

1. Grøn Frø


                                           Hjelmskallesluger ved Gl. Hviding Engsø


Turforløb


Onsdag den 8/5-24



Udrejsedag.

Afgang fra Herlev kl. 09:10.

På vej over Sprogø så vi flere Tejst liggende på vandet.

Frokost stop i Harte.

Første ophold var Føvling (Kirkeugle negativ). Herefter videre til Sneum Digesø og Sneum Forland.

Her var pænt med fugle, bedste arter blev et par Havørne der fik tusinder af Bramgæs på vingerne, samt en adult Sorthovedet Måge (*LFR) i Hættemåge-kolonien og en del forskellige vadefugle - og så ædlede jeg en syngende Drosselrørsanger (*FDE) ved P-pladsen, som blev meldt ud på birdalarm.

Videre via. Nørre Farup til Kammerslusen, hvor vi fandt 4 rastende Skestorke (*FDE) på engene ud for slusen.

Efter indlogering på Danhostel Ribe kørte vi en aftentur til den nærliggende lokalitet Ribe Østerå, hvor vi havde paukende Rørdrum, en kortvarigt 'piftende' Plettet Rørvagtel (*FDE, *LFR), en fint syngende Sibirisk Gransanger (*FDE), en ret vedvarende syngende Savisanger (*FDE), som LFR dog desværre ikke kunne høre - samt en kortvarigt syngende Græshoppesanger (*FDE).

.

Torsdag den 9/5-24

(Kr. himmelfartsdag)


Udkørsel efter morgenmad fra Ribe og til Ballum Sluse/Ballum Forland.

Herefter over Rømødæmningen, hvor der stod 2 Sølvhejrer - og til Lakolk Strand, hvor det lykkedes, at finde Hvidbrystet Præstekrave (*FDE).

Videre til Tingdal Plantage (Fyrremejse negativ), men syngende Misteldrossel og Skovpiber!

Så kørte vi på en flok udmeldte Pomeransfugle på en mark ved Emmerlev, desværre negativ! Men her så jeg en fin Lækat (Hermelin) i sommerdragt der løb over marken og forsvandt ned i en grøft.

Så forbi Ny Frederikskog (Stor Kobbersneppe og småsyngende Blåhals).

Videre til Klæggravene, Margrethekog og Saltvandssøen (samt Rickelsbüller Kog – Tyskland).

I Saltvandssøen bl.a. Atlingand, 5 Sortterner (*LFR) og spillende Stor Kobbersneppe.

Op på Det Fremskudte Dige Syd og herefter tilbage via. Skærbæk Fritidscenter (aftensmad) og så mod Ribe via. Kærgård, Ballum Enge, Husum Enge og Ballum Sluse/Ballum Forland.

Alle steder var Hedehøg desværre negativ.


Fredag den 10/5-24


Efter morgenmad på Danhostel Ribe udkørsel til Skjern Enge i Vestjylland, men først et stop i Føvling efter Kirkeugle, dog (atter) negativ.

Forbi Kyvling ved Tarm og til Falbækvej marker, hvor vi brugte pænt med tid til at lede efter den udmeldte flok af Pomeransfugle, men desværre fandt vi dem aldrig.

LFR* havde dog 2 stk's Pomeransfugle overflyvende og kaldende, som jeg dog desværre ikke fik set...

Nu til Skjern Enge: Hestholm (en Skestork med redemateriale overflyvende), Vesterenge samt Lønborggård/Stavnsholm.

Sidstnævnte sted havde vi bl.a. 2 of. Skestorke, 1 Atlingand han - samt en fou. ad. Havørn!

Videre via. Filsø Langodde, Dyreby og til Esbjerg Havn for endelig at komme tilbage til vandrehjemmet i Ribe.


Lørdag den 11/5-24


Morgenmad på Danhostel Ribe.

Herefter sydpå igen.

Første stop Gl. Hviding Enge (Blåhals 2), Gl. Hviding Engsø, hvor vi fandt en udmeldt flot ad. han af Hjelmskallesluger!

Desuden hørte jeg Trane(r) her.

Ved Ballum Sluse/Ballum Forland så vi Havørn og hørte Skægmejse, men stadig ingen Hedehøge.

Ballum Enge gav en han af Sortstrubet Bynkefugl.

Videre til Hostrup (Turteldue negativ).

Nu gennem Gl. Frederikskog (Stor Kobbersneppe og Blåhals), Saltvandssøen (Atlingand og Stor Kobbersneppe), Det Fremskudte Dige Syd (Mørkbuget Knortegås).

Tilbage via. Ballum og nu skulle det være!

Vi satte os atter op ved Ballum Sluse, og endelig efter nogen tid fandt vi en flot fou. han af Hedehøg (*FDE).

Til slut kørte vi atter til Hostrup og her fandt *LFR de 3 stationære Turtelduer flyvende lidt rundt i området,

og jeg fik også set 2 af dem!

Herefter tilbage til vandrehjemmet i Ribe via. Skærbæk Fritidscenter (aftensmad).


Søndag den 12/5-24


Hjemrejsedag.


Denne sidste dag kørte vi fra Ribe direkte til Nordsjælland, nemlig Rørtang – overdrev ved Helsingør for at få en ny dk/vp art i form af en Rødbrystet Svale, som havde opholdt sig på lokaliteten gennem flere dage.

Da vi ankom til stedet var der adskillige twitchere på plads, men trods det, blev den Rødbrystede Svale aldrig genfundet...

Efter et besøg i Aldi kørte vi hjem til Herlev, efter en trods alt rigtig god fugleferie i Jylland.

                                        Hedehøg ved Ballum Sluse/Ballum Forland


Foto's fra turen kan ses her



Frank Desting

Herlev

Maj 2024


1 kommentar:

  1. Welcome to Lost Recovery Masters....
    If you need any assistance, l’m always here

    We trace, monitor and recover lost Cryptocurrency, Credit Repair, blank Atm & etc

    Regards,
    Lost Recovery Masters
    Email: ( Support @ lostrecoverymasters. c om)Learn More: ( https://
    lostrecoverymasters. com

    SvarSlet